Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Torden, som faar Medmennesket og Dødsfjenden til at
ligge stille, eller til at præstere sit Livs mest bevingede
Tilbagetog, og for hvilken selv Urskovens onde Aander
rømmer op i de sorteste Træer.
Makila havde bare en Fejl. Han saa og hørte for godt.
Det generer ikke en anden, som kender sin egen sjæle-
lige Reserve, men det generede i høj Grad Germain, den
stedse sygere Germain, at føle sin Sjæls Tomhed oplyst
af et forslugent Blik og uendeliggjort af et lyttende Øre.
Det generede ogsaa Germain, at han efterhaanden følte
en hidtil ukendt Tilbøjelighed til at beherske sin kroniske
Vrede i Makilas Nærhed.
For at blive af med ham sendte han ham en Dag ud
paa en langt udgaaende Rekognoscering, og det var fra
denne, at Makila kom tilbage til en madtom Lejr med en
lang Række sammenbundne Koner, belæssede med Lev-
nedsmidler, og en temmelig let Patrontaske. Dette hel-
dige Resultat gjorde Makila til Dagens Helt, og Germain,
som havde en Fornemmelse af at tilfredsstille sin egen
vanvittige Ulvehunger ved at skaffe Soldaterne Mad,
brugte ham fremtidig til Furagering. Kompagniets Vel-
være kom til at hvile paa Makilas Virksomhed og blev
afhængigt af hans Stemning, af Svingningerne i hans
Sporsans, af hans Vildskab og hans Tro paa Usaarlig-
hed.
Den Dag Makilas Stilling i Kompagniet undergik sin
nye Forandring, var han blevet sendt afsted med et
Furageringskommando straks efter den forreste Pelotons
Ankomst til den tilgroede Landsbyboplads, hvor Kom-
pagniet skulde gøre Etape.
Den Dag var Makila meget urolig. Han havde om Mor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
