- Project Runeberg -  Opfylder Jorden! : Congoroman /
88

(1910) [MARC] Author: Jürgen Jürgensen - Tema: Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vildt spejdende Blikke ind gennem Hullerne i Løvet. De
forestillede sig hvide, ubevægelige Firkanter af krigs-
malede Fjender midt i Bladglimtenes Mylder i denne
Skov, som var deres naturlige Element, og som de kunde
se igennem, ligesom en hvid Mand kan se igennem Ru-
dernes blinkende Stimer i en Storbys Gader, og de anfaldt
de lurende Spøgelser med rædselsvækkende Brøl og fryg-
telige Klap med Riflernes tunge Bundstykker. Ellevilde
og jonglørsikre af Frihedsfølelse hev de deres Geværer
højt i Vejret og greb dem igen under vild Gebærden og
extatisk Leopardmiaven.
De hvide fungerede som en Art tungere Led i dette be-
rusede Tusindben. I deres Nærhed var dets konvulsiviske
Vellystbugtninger mindre voldsomme, end der hvor de
ikke kunde ses og ikke føles. Men selv Evropæerne blev
kaade og sagde Morsomheder paa bangala og suahili, som
fik Skoven til at gungre af Latterbrøl, raabende Gentagel-
ser og højrøstet Diskussion. Hist og her, hvor det hvide
Ansigt havde for langt mellem Øjenbrynene, blev Neg-
rene frække og sang episke Strofer til paagældendes Pris.
Den Hvide fik Skrupler og raabte Hold Mund, og der
blev stille et Øjeblik. Men Talen hævede sig atter og blev
til Raaben og Leen. Og den hvide Mand med den altfor
glatte Hud mellem Øjenbrynene opgav jævnligt Modstan-
den overfor den indre og ydre Lystighed og lo med i Be-
tragtning af Skovens Festlighed og Kolonnens langstrakte
Form, der gjorde Afstanden til den nærmeste Foresatte
længere, end den plejede at være paa Exercerpladsen.
Alle havde de glemt, at Savnene og Strabadserne paa;
Turen fra Kabundu til Kandolo var for intet at regne mod
dem, som tilbagevendende Avantgardesoldater havde skil-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 6 16:23:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfylder/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free