Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maadige Evners Rækkevidde, og hvor den gamle Lebrun
med sine militære Skrupler og sin talentløse og fattige
Formalitet ikke saa ham.
Bwana Mokuba syntes, han var Høvding over en næ-
sten fuldendt Hovedstyrke, en Folkevandring i Miniatur,
en afgrænset og mobil Enhed, en solid Reserve. Intet
Savn kunde drage hans Folks Hu bort fra den Egn, de
befandt sig i.
Bwana Mokuba lignede sin Tid deri, at han ikke troede
paa Savnenes Betydning i Verdens Husholdning. Han
havde ført Evropas Tillid til deres Tilfredsstillelse med
sig over Havet, han havde indpodet den paa Kolonien
for lange Tider siden, og han slæbte den nu med sig rundt
i Urskoven som den eneste saliggørende, som alle Gaa-
ders Løsning, løsrevet fra sin evropæiske Sammenhæng,
isoleret fra Udenverdenen i Ferriers Avantgarde og hans
egen Hovedstyrke, overladt til sine egne Muligheder.
Bwana Mokubas Expedition minder om Gæret, om
det tvekønnede Liv, som gør Brødet spiseligt. Gamle
Afrikanere, som har maattet sidde alene i Afkrogene og
slaas med alle de Problemer, som evropæisk Kultur
overlader til Specialister, kender det.
Man gaar i sin Post og gør sit daglige Arbejde, som
omsider bliver saa rutinemæssigt, at man tilsidst næppe
mærker, at man fungerer. Man bliver sygelig. Ens Folk
bliver dumme, fornærmeligt lydige eller surt genstridige.
Skønt alt bevæger sig, synes man, at det hele staar stille.
Enhver Ting bliver Aarsag til en Ærgrelse.
Den første møder En ved Morgenkaffen. Det er Brødet,
som skønt der afmaales det samme Kvantum ungarsk
Hvedemel til det hver Aften, dog Morgen for Morgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
