Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om hendes Haandled mindede hende om tidligere Møder
med Mandaber i Skoven. Henrotin vilde have at vide,
om der fra Landsbyen var en Vej mod Nord. Det var der,
sagde hun. En Vej, som førte til et Land, hvor der var
utrolig megen Mad, hundrede Gange saa megen Mad som
her i hendes By.
De andre Hvide gjorde Indvendinger mod Henrotins
Plan. De havde en stærk Fornemmelse af det uheldige i
bevidst at forlade den østlige Retning, som for dem var
Haabets og Livets. Det stod dem heller ikke rigtig klart,
hvordan Henrotin, som de ved tidligere Lejligheder for-
gæves havde søgt at formaa til Modstand mod Soldaternes
altfor aabenlyse Fordringer, nu vilde bære sig ad med at
bibringe dem en ny Bevægelsesdrift.
Men Henrotin blev ved sit. Ansvaret fordrer under-
tiden ualmindelig kraftig Optræden fra Chefens Side.
„Imorgen gaar vi mod Nord,“ sagde han og gjorde et
Kast i den Retning med Hovedet, som blev svimmelt ved
Bevægelsen.
Korporalen, som i Forening med en Bærer havde tjent
som Tolk mellem Henrotin og Konen, lod Meddelelsen
gaa videre i Lejren.
Da Mørket faldt paa, og den trykkede Samtale mellem
de Hvide var gaaet over i stum, uhyggelig og gensidig
Mistillid, skræmmedes de op af Raab, der undertiden lød
fjærnt, til andre Tider nært, og hvis Betydning, efterhaan-
den som Ørerne nægtede at være den overhørig, gjorde
Mørket og den truende Stilhed, der herskede i Rummene
mellem Raabene, bundløse:
„Vi gaar ikke!“
Underofficeren skottede i Mørket til Henrotin og flk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
