Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brækkefornemmelser. Den lille, energiske Kaptajn Chas-
seur og den norske Løjtnant sad og rasede, hver Gang de
hørte den grimme Lyd gennem Stilheden. Henrotin, som
sidst blev klar over Meningen, sagde ingen Ting, men
han fik noget bittert i Munden, som fik Ansvarsfølelsen
til at fryse til en tung Isblok, og som gjorde Vejen til hi-
storisk Berømmelse yderst trælsom.
Inden han gik i Seng, var han saa forkommen af Feber,
at han, efter mange Paavisninger af Avantgardens umaa-
delig vanskelige Stilling, omsider i Enrum lovede Chas-
seur at lade Folkene i Ro i Landsbyen et Par Dage, saa
de kunde faa Skik paa dem igen.
Henrotin sov ikke hele Natten. Feberen, Ansvaret og
Uhurufloden holdt ham vaagen. Den næste Dag sad han i
sit Telt og tegnede fine, krøllede Streger ned over det
hvide Felt paa Kortskitsen for snart igen at viske dem
ud som altfor sangvinsk belemrede med gale Supposi-
tioner.
Dagen efter tilbragte han omtrent paa samme Vis. Men
Dagen derpaa, inden de andre Hvide endnu var kommet
ud af deres Hytter, kaldte han nogle Bærere og halv-
tredsindstyve Mand af Lemoines Peloton sammen. Et Par
af dem sprang i Buskene, og en blev sat i Arrest for Op-
sætsighed. Resten saa meget tvære ud.
Ikke desto mindre var Henrotin ved Udfoldelse af
voldsom Energi blevet parat til Afmarch, inden de Hvide
var kommet i Klæderne. Henrotin hilste paa dem med
stor Alvor og Beslutsomhed, inden han med en Haand-
bevægelse mod Nord gav Ordre til Afmarch.
Chasseur var ganske overrumplet.
„Hvorlænge bliver De borte ?“ spurgte han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
