Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mørket og Dødens Nærværelse forhindrede dem i at
sove. Naar en af dem lettede sit Bryst for et Suk, suk-
kede de to andre ogsaa. Naar Niokas Sorg brast ud i et
pludseligt Støn, stønnede Mændene med. Naar en kla-
gede, fordi en Bevægelse fik de værkende Lemmer til at
skrige højt, klagede de alle.
Nioka begyndte at snakke som i Søvne.
„Pisa,“ hviskede hun. „Pisa. Du er død. Vi andre skal
alle dø ude paa den store Slette, som Aanden har sagt.“
Lidt efter sagde hun:
„Se, vi dør alle som Dyr. Den hvide Mands Medicin er
ond.“
Og senere:
„Hvorfor er Makila alene? Hvis Skyld var det, at Ma-
kilas Kone, Wanga, døde? Den Hvides."
Navnet Wanga fik Makila til at skælve. Han genop-
levede hin ensomme Nat og hin kolde Morgen, da han
sad ved Siden af den døde Wanga, hvis Liv maaske
havde været frelst, hvis ikke den Hvide havde forbudt
ham at gaa ud og søge efter hende.
Og fra Wanga med det moderlige Væsen jog Makilas
Tanke længere tilbage endnu, til en anden Erindring,
der sad dybest inde i hans Sjæl og brændte som en aldrig
mættet Ild. Han havde mødt hende i Skoven, han havde
grebet hende om Haandleddet, og hun var fulgt med uden
Modstand. Sombo!
„Se, Far Makila hjælper os,“ sagde Nioka.
Makila vred sig af vildt og vanvittigt Had, saa Hytten
knagede. Foran hans Øjne brændte der blodigrøde Flam-
mer, og han hvæsede efter Luft.
Natten omkring dem fyldtes af levende Billeder. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
