Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syntes, de kunde se Pisa ligge der med Ansigtet sku-
ende opad gennem Rummet. De saa en lang Række af
døde Kammerater, som Expeditionens Avantgarde havde
efterladt sig paa sin Vej gennem den evige Skov. Og de
tænkte paa Byrderne, som laa derude, og som de atter
skulde læsse paa deres sønderbrudte Skuldre, naar Dagen
gryede. De saa foran sig et Par ubændigt hovmodige og
fanatiske Øjne, som tilhørte Lucien, hvem de næste Dag
skulde gøre Regnskab for den efterladte Tøjballe. Paa
Wallon, som Ondskaben havde faaet dem til at sinke
ved Floden. Paa en hel Række af glansfulde Øjenpar,
der lyste over Kolonnen, og som tvang dem paa ubegri-
belig Vis til at gøre det modsatte af det, de vilde. Disse
Vogterøjne, under hvis magiske Magt deres Sjæle vred
sig, uden at kunne løsrive sig helt.
Hadet svulmede gennem Natten som en Hær af
uhaandgribelige Skygger, der vilde hjælpe dem, og som
de dog ikke kunde naa, fordi der hele Tiden var
mægtige Øjne, der vendte sig imod dem og gjorde dem
lamme af Skræk.
De sad stille i Mørket og gjorde sig stærke. De saa
hvide Mænd vælte sig i deres Blod, og de saa Avant-
garden vende Ryggen til den kolde Slette og drage til-
bage til hjemlige Egne.
Og Forventningen drog langsomt ind i dem som en
Anelse om noget tænkende i Mørket. De lyttede spændt.
Saa sagde Makila pludselig klart og haardt:
„Jeg er Makila! Kom!“
Der skete intet andet, end at Forventningen steg i Bøl-
ger af Angst og Kulde igennem dem.
Men Makila gentog med Mellemrum og med større og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
