Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
større Kraft i en Tone, der lød som Bøn og Trusel paa
en Gang, sit Raab:
„Kom! Jeg er Makila!“
-Da han gentog det for tyvende Gang, syntes de plud-
seligt, der kom flagrende et hemmeligt Budskab gennem
Luften. Og et Nu efter saa de en Ildorm vride sig ned
imod dem i hastige Bugter. Makila slugte den. De sad
lamme af Forfærdelse.
Men den fortog sig atter, og Kæmpedværgen spurgte
hviskende Makila:
„Juba?“
En svag Knagen i Væggen fortalte de to andre, at Ma-
kila nikkede til Ja. De følte sig i et mægtigt Væsens Tje-
neste. Og denne Følelse gav dem hundrede Mænds
Kræfter.
Det begyndte at dages. De rejste sig og skottede til
hinanden. Deres Ansigter var bevæbnede med Grusom-
hed og Dødsforagt som store Rovdyrs. De bar Pisa ud
og lagde ham foran Hytten. Nioka satte sig med hans
Hoved i sit Skød, saa paa ham med blodige Øjne og
sagde:
„Den hvide Mand piner den sorte Mand. Han sulter
ham. Han pisker ham. Han dræber ham og hans Hu-
stru.“
Makila og Boko gravede med deres Hænder og deres
Bajonetter en Fordybning i Jorden inde mellem Træerne.
I den lagde de Pisa. De dækkede ham til med Jord, Bla-
de og Grene. Ovenpaa den lille flade Høj lagde de de to
Patronkasser og Mitrailleusen for at beskytte ham mod
Hyæner og Sjakaler. Nioka tog hans Gevær og spændte
hans Rem med Patrontasken om Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
