Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kapitel XVII.
Wallon var meget syg og maatte uafbrudt lade sig
bære. Han havde gjort Holdt i Skoven og overnattet der,
fordi hans forreste Soldater, trods Ordre til langsom
March, stadig bukkede under for Tilbøjeligheden til at
holde Føling med de forreste Dele af Kompagniet. Naar
de forude mellem Træerne saa en Soldat, der skyndede
paa et Par udasede Bærere, eller de i en Udhugning el-
ler en Landsby saa et stort Stykke af Bærerkolonnen,
satte de stadig Farten op. Og Wallon kunde ikke taale
de forøgede Jump i Køjen, der var en Følge af det stærke
Træk frem efter. Desuden var hans Bærere, trods Byr-
dens tiltagende Lethed, næsten udtømte, og Wallon vilde
helst frem og dø mellem de andre Hvide. Soldaterne,
som bar Patronkasserne, skreg ogsaa op, naar Kolonnen
sugede aabne Pladser foran dem.
Bwana Mokuba havde haft Ret den Dag, han i Vrede
tildelte den efterladende Skildvagt i Kandolo de halvtred-
sindstyve Erindringstegn bagi, thi Wallon var virkelig
ikke nogen god Kompagnichef paa en Expedition.
Hertil udkræves der i det mindste tre Ting. Man skal
have Ben som en Elefant, en Mave som en Kværn og
en Hjerne som en Centrifuge. Man skal vide at regulere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
