Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kompagniets Kræfter saaledes, at man forbeholder sig
selv Hovedparten og kun uddeler af sit Forraad, efter-
haanden som Folkene faar Brug for Forstærkning og i
Forhold til, hvad man kan undvære. Man skal være sine
Folks Reserve. Man skal enten være en stor Egoist eller
et meget stort Menneske. Wallon var en meget slet Kom-
pagnichef, for han havde aldrig været det første i til-
strækkelig høj Grad, og han blev først det sidste, da det,
i hvert Fald set med en Expeditionschefs Øjne, var for
sent.
Først mod Aften naaede de den aabne Plads ved Flo-
den. En af Soldaterne paastod, at han kunde se Enden af
en Kano ovre mellem Træerne paa den anden Flodbred.
Han og en Kammerat klædte sig ogsaa af og svømmede
over med Geværerne over Hovedet og Reservepatroner
mellem Fingrene paa venstre Haand. Og de kom lidt ef-
ter tilbage med en Kano. Men Wallon, som var blevet
overfaldet af stærke Smerter, havde da besluttet sig til
at overnatte paa Stedet. Soldaterne var ifærd med at op-
slaa hans Telt midt paa den bartraadte Plads med Bag-
siden mod Floden, hvis Gurglen generede ham.
Wallon lagde sig paa sin Seng og faldt lidt hen. Men
han fik ikke megen Ro den Nat. Han vaagnede første
Gang ved Spektakel ovre fra Hytterne. Han følte Mør-
ket levende omkring sig som en tavs Trusel mod sit Liv.
Og Stødene til Husstøtterne derovre, den dumpe Raslen
af Brænde og Stampen af nøgne Fødder forekom ham
at være Undergangens Signal. Han sprang op, stak Ho-
vedet ud af Teltdøren og spurgte med barsk Stemme:
„Hvad er der i Vejen?"
„Myrerne!“ svaredes der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
