- Project Runeberg -  Opfylder Jorden! : Congoroman /
181

(1910) [MARC] Author: Jürgen Jürgensen - Tema: Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da Bwana Mokuba tilfulde havde forstaaet denne sin
Lignelse, blev han ikke god at være i Hus sammen med.
Han satte straks et Par af de mest kompromitterede Høv-
dinge i Fængsel og gav derpaa Ordre til Paagribelsen af
Avantgardens tilbagevendte Vejvisere. Kun en af dem
blev fanget. Det viste sig, at han og hans Flok havde
ladet Germains Kompagni i Stikken i et øde Land, hvor
ingen uden de kendte Vejen. En Krigsret dømte ham til
Døden for Landsforræderi, og han blev stillet op paa tre
tomme Kasser under et Træ. Han lagde selv Løkken om
sin Hals og trak Knuden til i Nakken, for at der ikke,
naar Kasserne blev trukket bort under ham, skulde til-
støde ham noget Uheld paa Vejen til de evige Haver, i
hvis blaa Skygge en Retfærdighed, som overgaar Bwana
Mokubas, belønner de tapre med himmelske Jomfruers
Gunst.
Dagen efter satte Bwana Mokuba sig i Bevægelse mod
Nordøst med nogle af de øverste Matambatambaer som
Vejvisere. De skulde føre Hovedstyrken til deres yderste
Udpost. Ganske vist laa den et godt Stykke Nord for
Expeditionens Hovedretning, men Marchen gik tre Gange
saa hurtigt paa den rensede Vej som gennem Vildnisset.
Her var Underskov og Ukrudt hugget om og kastet til
Side, Lianerne var kappede, de store Træer, der laa
tværs over Stien, var gennemskaarne, der var lagt Stam-
mer og Stokke tværs gennem de uvejsomme Moradser,
der var Lian- eller Tømmerbroer over de mindre Vand-
løb, store Færgekanoer paa de større. Desuden var den
korteste Vej kendt overalt, Føden laa parat i Landsbyerne,
naar Kompagnierne kom frem, og der var ingen Stands-
ninger af nogen Art. I Løbet af en Uge tilbagelagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 6 16:23:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfylder/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free