- Project Runeberg -  Opstandelse /
31

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

VII.

Endelig kom ogsaa Matwej Nikititsch farende; og
Retskommissæren, et magert Menneske med lang Hals,
skjæv Gang og skjæv, fremskudt Underlæbe, traadte ind
i Edsvorneværelset. Det var en redelig Mand med
Universitetsuddannelse, men han kunde ellers ikke holde
sig paa Høide med sin Stilling, fordi han periodisk var
henfalden til Drik. For tre Maaneder siden havde en
Grevinde, der var en god Veninde af hans Frue, hjulpet
ham til den Post, han nu indehavde, og som han var
meget glad for.

„Mine Herrer, er vi saa allesammen tilstede?“ spurgte
han, idet han satte sin Lorgnet tilrette og saa sig om.

„Det ser saa ud,“ svarede den lystige Kjøbmand.

„Skal vi prøve et Opraab,“ sagde Retskommissæren
og trak op af en Lomme en Liste, hvori han gav sig
til at læse, medens han skottede paa de Opraabte snart
gjennem, snart over Lorgnetten.

„Statsraad J. M. Nikifarow!“

„Det er mig,“ svarede den fornemme Herre, som
var saa godt inde i alle Retsprocesser.

„Pensioneret Oberst Iwan Semjonowitsch Iwanow.“

„Her,“ svarede den magre Mand i Uniformen.

„Kjøbmand af anden Rang Peter Baklaschow.“

„Her er han,“ svarede den godmodige Kjøbmand med
en leende Mund; „vi er til Tjeneste.“

„Gardeløitnant Fyrst Dmitri Nechljudow.“

„Det er mig,“ svarede Nechljudow.

Retskommissæren bukkede meget høfligt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free