- Project Runeberg -  Opstandelse /
43

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omkring i Salen, at Præsidenten maatte slaa Øinene ned.
Der herskede et Minut en fuldstændig Stilhed. Stilheden
blev afbrudt ved, at nogle af Tilskuerne begyndte at
hviske og le. Præsidenten hævede atter Hovedet og
spurgte videre:

„Har De aldrig været tiltalt og straffet?“

„Nei — det har jeg ikke,“ svarede Maslowa sukkende.

„De har erholdt en Kopi af Anklageakten mod Dem?“

„Ja — det har jeg.“

„Sæt Dem.“

Den Anklagede trak med samme Bevægelser,
hvormed de fornemme Damer bringer sit Tøi iorden, sin
Kjole sammen og gjemte sine smaa, hvide Hænder inde
i Slaabrokkens lange Ærmer og satte sig uden at vende
sine Øine bort fra Præsidenten.

Vidnerne blev derpaa raabt op og fjernet, de
sagkyndige Læger godkjendt og ført ind i Retssalen. Saa
reiste Sekretæren sig og begyndte at læse op
Anklageakterne. Han læste forstaaelsesfuldt og høit, men saa
hurtigt, at hans Stemme, som heller ikke tydeligt kunde
udtale Bogstaverne L og R, hørtes som en uafladelig dump
søvndyssende Tone.

Dommerne støttede Albuerne snart paa den ene og
snart paa den anden Arm af Lænestolen, snart paa
Bordet og snart paa Stolryggen; snart lukkede de Øinene,
og snart spærrede de dem op og hviskede til hverandre.
En af Vagterne maatte fra Tid til anden undertrykke en
krampagtig Gjæspen.

Under Oplæsningen af Anklagepunkterne bevægede
Kartinkins Kinder sig uden Ophør. Botschkowa holdt sig
fuldstændig rolig, idet hun nu og da kløede sig i Hovedet
under Tørklædet.

Maslowa sad snart stille, medens hun hørte og saa
paa Sekretæren, snart skvat hun sammen, som om hun
vilde sige noget, blev rød, sukkede tungt og skiftede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free