Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 102
Opstandelse.
fundets Samvittighed, og at Hemmeligholdelsen af deres
Forhandlinger var hellig osv.
Fra han begyndte at tale, stirrede Maslowa
ufravendt paa ham, som om hun var bange for at tabe et
eneste Ord. Derfor havde Nechljudow ingen Frygt for
at møde hendes Øine med sit Blik, og han vedblev at
betragte hende uden Afbrydelse. Og i hans Forestilling
foregik den sædvanlige Foreteelse, at en elsket
Menneskes Ansigt, som man ikke har seet paa længe, først
forbauser ved sine udvortes Forandringer, der har
fundet Sted i Mellemtiden og derefter lidt efter lidt viser
sig, som det var for mange Aar siden. Alle Forandringer
forsvinder, og for det aandelige Ø’ie viser sig kun
Hovedindtrykket af den indre aandelige Personlighed. Ligedan
var det nu med Nechljudow.
Uagtet Fængselskappen, den fede Krop og det store
Bryst, den opsvulmede Nederdel af Ansigtet, Rynkerne
paa Panden og Tindingerne og de lidt pløsede Øine var
det dog utvilsomt den samme Katjuscha, som i sin Tid
første Paaskedag saa uskyldig havde seet paa ham
nedenfra opad — paa ham, hendes Elskede-, med sine
forelskede, smilende og glædelysende Øine, der straalte af
al Livets Tilfredshed.
„Og for et underligt Tilfælde det dog var," tænkte
han. „Maatte det ske saadan — at denne Sag faldt i
min Session for at jeg, som ikke har truffet hende i Løbet
af disse 10 Aar, skulde møde hende her paa den
Anklagedes Bænk. Og hvorledes skal alt dette ende?. Gid
det maatte være over lidt snart 1"
Han overgav sig alligevel ikke endnu til den
Angerfølelse, som begyndte at tale inde i ham; han forestillede
sig det hele som et Tilfælde, som vilde gaa forbi uden
at forstyrre hans Liv. Han følte sig som en liden Hund,
edr opførte sig slet inde i Værelset, og som Værten tager
I bakken, og hvis Sjiude ta dypper ned i dens egne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
