Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opstande Ise.
131
„Jeg ser, at Edsvornepligten hviler meget tungt paa
Dean," sagde hun som altid paa Fransk.
„Ja, De maa undskylde mig; idag er jeg ikke i,
Humør og har ikke Ret til at kjede andre," svarede
Nechljudow.
i. „Hvorfor er De ikfce i Humør?"
„Lad mig faa Lov ti| ikke at svare," sagde han og
søgte efter sin Hat.
„Og husker De, De sagde, at man bestandig maa
tale Sandhed, og hvorledes De da sagde os haarde
Sandheder? Hvorfor vil De saa tie nu? Husfeer du, Missi?"
henvendte Katharina Aleksjewna sig til den indtrædende
unge Fyrstinde.
„Fordi det da bare var en Leg," svarede
Nechljudow alvorlig, „i Legen gaar det an at tate Sandhed;
men i Virkeligheden er vi saa slette, det vil sige jeg
er saa slet, at jeg ialfald ikke kan sige Sandheden
helt ud."
„De behøver ikfce at tage Dem i det sig bare,
hvorfor vi er saa slette," sagde Katharina Aleksjewna,
der legte med Ordene, og som hun ikke havde bemærket
Nechljudows Alvor.
„Der kan ikke findes noget værre end at kjende
med sig selv, at man ikke er i Humør," sagde Missi.;
»„Jeg kjender aldrig dertil, og derfor er jeg bestandig
i Humør. Kom saa ind til mig —, vi skal prøve at for-’
drive Deres triste Stemning."
Nechljudow havde en Følelse lig den, som en Hest;
har, naar man klapper den for at lægge Sæletøiet paa
den og spænde den for, og idag var det ubehageligere
end nogensinde at trække. Han bad om Undskyldning
for, at han maatte hjem, og begyndte at tage Afsked;
Missi holdt hans Haand i sin længere end almindeligt;
v „llusjç paa, at fevad dm af Yigüg^ M ä«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>