Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV - XLVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Opstande Ise.
Nechljudow tog Pennen ud af hendes Haand og sagde:
5,Jeg har endnu noget at sige Dem."
„Nuvel — tal saa," svarede hun og satte med ét et
meget alvorligt Ansigt op, som kjæmpede hun mod at
falde i Søvn eller i dyb Eftertanke.
Inspektøren reiste sig og forlod Kontoret. Nechlju-;
dow befandt sig alene overfor hende; thi Opsynsmanden,
som havde ført hende herind, satte sig fra dem henne i
Vindusfordybningen.
XLVL
Det afgjørende Øieblik var nu kommet for
Nechljudow. Han havde uophørlig gjort sig Bebreidelser for, at
han ikke ved deres første Sammenkomst havde meddelt
hende det allervigtigste —( at han vilde gifte sig med,
hende, og han var nu fast bestemt piaa at sige hende det.
Hun satte sig paa den ene Side af Bordet, medens han
tog Plads paa den anden Side ligeoverfor hende. I Væ-:
reiset var det lyst, og Nechljudow havde for første Gang
Anledning til at betragte Tiendes Ansigt paa nært Hold.;
Han bemærkede nu smaa Rynker ved Øinene og
Mundvigene tilligemed de ophovnede Øienlaag, og han følte
pi endnu inderligere Medlidenhed med hende end før.
Efterat han havde indtaget en saadan Stilling ved
Bordet, at han havde hende foran sig og vendte Ryggen
fei Opsynsmanden borte ved Vinduet —< en Mand af
jødjsk Race og med graanende Bakkenbarter — rettede
ban paa sig og sagde:
„Hvis dette Andragende ikke fører til noget, saa
IPÄ: vi Bønskii$ til allerhøiest© S.ted. I det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
