Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLVI - XLVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Op s tandelse.
231
„Det er saa sandt, som det er sagt," sagde
Bane-vøgterkonen med syngende Stemme. „Vil en fattig Mand
gifte sig, saa trænger han Tid og miegen Møie for at naa
sit Maal; men den rige behøver kun at ønske det —:
kun at komme paa Tanken, og alt sker, som han har
ønsket det. Hos os, mit Hjerte, v.ar der engang en
ærværdig Mand, og nu skal I høre, hvorledes det gik til —"
„Men har du tait med ham om min Sag?" spurgte
Brandstiftersken.
Masiowa svarede ikke, men lagde sig paa Briksen
og blev liggende med Øinene ufravendt rettet mod
Væggen lige til Aften. Kvalfulde Tanker tumlede inde i
hendes Hjerne. Nechljudows Forslag havde sat hende
tilbage til hin Tid og i hin Verden, da hun led som værst,
og som hun var undflyet uden at kunne forstaa ham
og derfor fuld af Had imod ham. Hun var bleven revet
ud af den Bevidstløshedens Tilstand, hvori hun hidtil
havde levet, men med klar Bevidsthed og Erindring om
det, der laa bag hende, øg Livet syntes hende aldeles
uudholdeligt. Om Aftenen kjøbte hun atter Brændevin
og drak sig fuld sammen med sine Veninder.
XLVII.
„Jasaa — saaledes er det altsaa fat med hende,"
tænkte Neehljudow, da han- forlod Fængslet, og nu først
fik han en fuld Forstaaelse af sin svære Syndeskyld.
Uden at gjøre dette Forsøg paa at gjøre sin Forseelse
god igjen og sone, hvad han havde forbrudt, var han
aldrig kommen til at føie hele sin Ugudelighed, som han
nu gjorde. Og ikke det alene 3 hun vaär hjeller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
