Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O pstandelse.
235
„Jeg beder Dem for Guds Skyld ikke at takke mig;
jeg er tvertimod Dem Tak skyldig."
Nechljudow tænkte gjerne tilbage paa denne
Tildragelse; med Fornøielse erindrede han, at han havde været
alvorlig uenig med den ene af Officererne, som i
Anledning af dette tvetydige Tilfælde havde tilladt sig nogle
spøgende Hentydninger, og at en anden af Kameraterne
var kommen ham tilhjælp med dm Følge, at de sluttede
et varigt Venskab med hinanden. Hvor heldig og
glædelig var dog ikke hele Jagtturen løbet af, og hvilket
Velbefindende havde han ikke følt, da han Natten efter
kjørte tilbage til Jernbanestationen i et udmærket
Slædeføre. Lydløst drog den lange Række af Slæder, hver
trukket af to Heste, henover de smale Veie gjennem
Skogene, der bestod af Gran, hvis Kviste var trykkede
sammen af de tætte Snelag. Enhver af dem røgte en duftende
Cigaret, hvorved der lyste et rødligt Ildskin i Mørket.
Ossip, der havde jaget ind Vildtet for dem, hoppede fra
Slæde til Slæde, vadende tilknæs i den dybe Sne, og
idet han sad paa Slædekanten, fortalte han Historier om
Elgsdyrene, der spadserede omkring i Sneen og ernærede
sig af Barken paa Aspetrærne, og om Bjørnen, som laa i,
sit Hi i de tætteste Skogtykninger og sendte sin varme
Aande ud gjennem smaa Lufthuller i Sneen. Det hele
levede paany op igjen i Nechjjudows Erindring, men med,
en egen velgjørende Følelse af ungdommelig Kraft,
jern-stærk Sundhed og et sorgløst Liv: han indaandede med
fulde Lunger den kjølige Vinterluft i kraftige Drag; det
var, som om hans tætsluttende Jagtpels holdt paa at
sprænges; fra de bødede Trær og Grene faldt der Sne
i Ansigtet paa ham; det virkede bare forfriskende, thi
Legemet ellers havde han godt og varmt indpakket. Uden
Sorger og Samvittighedskvaler var hans Sjæl stille uden
Ønsker og utlen Erygfc ftvojr skjønt og ta* isarligt var M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
