Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
Opstandelse.
Havde stor Møie med at styre dem; de vilde af al Magt
frem.
Konstabelen havde gjerne villet vise Eiermanden af
denne flotte Ekvipage en Tjeneste og for et Øieblik
stanset Fangernes Marsch for at lade ham passere; men selv
han var saa grebet af den alvqrlige og dystre Tildragelse,
at han ikke engang for et saa rigt Herskabs Skyld turde
forstyrre den. Han nøiede sig da kun med til Tegn
paa sin Ærbødighed for Rigdommen at hilse paa militær
Vis og satte strenge Øine paa de forbidragende
Arrestanter for ligesom derigjennem at aabenbare sin gode
Vilje med Hensyn til dem, der sad inde i Kaleschen. Det
fine Herskab saa sig saaledes nødt til at afvente
Troppens Forbimarsch og kunde først fortsætte sin Vei, da
den sidste Vogn med Gods og sygelige Fanger var kjørt
forbi og deriblandt den tilhyllede hysteriske Kvinde, som
allerede havde beroliget sig lidt, men som igjen tog til
at jamre og hyle, da hun fik se den fine Ekvipage. Saa
trak Kusken let i Tømmerne, og de fyrige Heste satte
afsted over Brolægningen med Hovene høit i Veiret, og
den elegante Ekvipage rullede lydløst paa sine
Gummihjul hen til en Villa, hvor Manden og Fruen og Børnene
kunde forlyste sig ved Livet. Hverken Faderen eller
Moderen holdt det for nødvendigt at forklare Børnene
det Skuespil, de netop havde været Vidne til, og det
blev overladt til dem selv at finde Rede i det, saa godt
de kunde, og de fik selv se til at fatte Betydningen af,
hvad de havde seet.
Den lille Pige søgte at læse sig til Svaret i sin
Moders Ansigtsudtryk og troede at finde en Løsning i,
at disse Folk var af en ganske anden Slags end hendes
Forældre og Bekjendte, ganske afskyelige Mennesker, som
netop fortjente en slig Medfart, som blev dem tildel.
Hun havde derfor bare følt Gru og Rædsel ved at se
dem og blev helt glad i sit Hjerte, da de vei var ude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
