Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXXIII - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Opstandelse.
471
af Syne. Gutten, som havde fulgt Fangernes Forbimarsch
uden at blunke eller vonde sine Øine bort, fandt en
helt anden Løsning paa Spørgsmaalet. Som en
umiddelbar Aabenbaring fra Gud stod det klart for ham, at
disse Mennesker var af akkurat samme Slags som han selv
og alle andre, og at mjan havde gjort dem et eller andet
ondt, som man ikke burde gjøre; det smertede ham, og
han følte en hemmelig Gru, dog ikke saa meget for disse,
der bar Lænker og havde kortklippet Haar, som for dem,
der havde lagt dem i Lænker og berøvet dem Haaret. Paa
Grund af denne Følelse maatte han presse sine Læber
haardt sammen og gjøre Vold paa sig for ikke at briste
i Graad, hvad han i et saadant Tilfælde cLHScici for Skam.
XXXIV.
Nechljudow gik med samme Hurtigmarsch som
Fangerne, men skjønt han var let klædt og kun bar en ganske
tynd Overfrakke, saa led han dog forfærdelig under
Solheden og fornemmelig under den trykkende Lummerhede,
som herskede i Gaderne paa Grund af den ophedede
Luft og det ophvirvlede Støv. Efterat han havde
tilbagelagt et Kvarters Vei tilfods, steg han atter op i
sin Drosche for at kjøre forbi, men Heden paa den aabne
Gade uden mindste Skygge syntes ham lige trykkende.
Han forsøgte at gjenkalde i sin Erindring den Samtale,
han havde havt med Svogeren igaar, men den bevægede
ham ikke mere paa samme Maade som om Morgenen.
Den blev stillet i Skygge af de Indtryk, han nu havde
modtaget ved Fangernes Udgang af Fængslet og ved deres
Marsch gjennem Byen; men Hovedlagen var dog — çlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
