Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Opstandelse.
495
Fremme ved første Klasse stod kuli nogle faa
Mennesker, som ufravendt stirrede ind i Fyrstinde
Kortscha-gins Vogn; de andre havde allerede indtaget sine Pladse;
enkelte forsinkede Passagerer kom styrtende hienover
Per-ronnen, og Konduktørerne opfordrede de Reisende til at
stige ind og de øvrige, som gjorde Følge, til at fjerne
sig fra Vognene, hvorpaa de gav sig til at slaa Dørene
igjen med Smæld og Larm. Nechljudow steg ind i
Kupéen, der var glohed og lugtede aldeles væmmeligt, men
han kom snart ud igjen og blev staaende paa Vognens
Platform.
Natalia Iwanowna stod der fremdeles i sin moderne
Hat og sin Kaabe sammen med Agrafena Petrowna; hun.
søgte aabenbart efter et passende Samtaleemne uden at
kunne finde noget. Ikke engang det evindelige „Skriv"
kunde hjælpe dem, fordi hun og Broderen saa ofte havde
gjort sig lystige over denne staaende Afskedsfrase.
Arve-spørgsmaalet og de pekuniære Interesser havde atter
pludselig revet istykker det ømme Søskendforhold, som var
mellem dem, men som ikke havde faaet Tid til at fæstne
sig. De følte sig med ét fremmede overfor hinanden.
Natalia Iwanowna var derfor igrunden sjæleglad, da Toget
endelig satte sig i Bevægelse, og hun med bedrøvet Mine
og kjærlighedsfulde Blikke kun endnu kunde sige: „Ja,
lev saa vei da, Dmitri, lev vei!" Og neppe havde
Vognen rullet et Stykke (afsted, før hun tænkte paa., hvor-?
ledes hun skulde faa fortalt Manden om sin Samtale
med Broderen; hun fik et alvorligt Udtryk og røbede en
sand Bedrøvelse.
Nechljudow følte sig ogsaa greben al en trykkendö
Følelse, skjønt han jo nærede de bedste Tanker o verfe*?
Søsteren og ikke havde lagt Dølgsmaal paa noget for
hende; hendes Nærhed blev ham med ét ubehagelig, og
han stundede efter at kommle løs fra hende jo før j«
heller. Han kjendte med si,g selv, at åen Natascha, son»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
