- Project Runeberg -  Opstandelse /
507

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XL

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

* Opstandelse. 507

rede jeg. Nuvel, saa kan du tag© hende i Forvaring,
sagde han. Derpaa aabnedes en Dør, og hun kom ud
i sine egne Klæder, som det sig hør og bør. Lad os
gaa, sagde jeg. Er du kommen tilfods? spurgte hun.
Nei, jeg har Vogn i Herberget, svarede jeg. Jeg
betalte for Opholdet, spændte for og lagde Resten af Høet
under Fjælen til at sidde paa. Hun steg op i Vognen
og hyllede sig ind i sit Tørklæde. Saa kjørte vi af sted.
Ingen af os sagde noget. Først da vi nærmede os
Hjemmet, spurgte hun: Lever Mor endnu?, Ilun lever,
svarede jeg. Er Far ogsaa i Live?, spurgte hun. Ja, det
er han, svarede jeg. Taras, sagde hun, tilgiv mig min
Daarskab! Jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg gjorde.
Vi taler ikke mere om det. Jeg har allerede tilgivet dig
for længe siden, sagde jeg. Jeg sagde derpaa ikke mere
— ikke et eneste Ord. Vi kom saa hjem, og hun kastede
sig straks ned for Mors Fødder. Maa Gud tilgive dig,
sagde den Gamle, Men Far hilste og sagde, at man skulde
lade det Forgangne være glemt. Hold dig kun kjæk,
sagde han. Vi har nu andet at gjøre og maa se til at
faa Kornet i Hus. Rugen staar, Gud være lovet, saa
tyk og høi der bag Skorodno, at man neppe kan faa
den ned med Sigden, sagde han; Ageren har lagt sig
og maa nu skjæres. Imorgen tidlig, sagde han, kan du
gaa paa Arbeide sammen med Taras. Og fra den Stund
tog hun fat og arbeidede^ saa det var en Lyst. Vi
havde paa den Tid tre Tønder Land at høste, og Gud
havde skjænket, os en sjelden rig Grøde baade med Rug
og Havre. Jeg meiede Kornet ned, og hun bandt Baand,
eller vi brugte Sigden begge to. Jeg er uden at rose
mig selv en flink Arbeidskar og lader mig ikke saa let
slaa af Marken. Men hun skaffede mig sandelig fuldt op
at gjøre for at holde Skridt. En dygtig Kvinde er hun,
kiger jeg dig, og hun staar i sin Ungdoms fulde Kraft.
Cg saa forhippet paa Arbeide var hun, at jeg havde min

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free