Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XL - XLI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Opstandelse.
509
Sjæl?, Der lever for Eksempel i vore Trakter en Mand
— —," og han begyndte en lang Fortælling.
Han afbrød imidlertid Fortællingen ved at sige: „Her
er vist en Station; jeg maa ud for at faa noget at drikke."
Samtalen var hermed gaaet istaa, og Nechljudow
gik efter Gartneren ud paa Perronen, der var vaad efter
det faldne Regn. ,
XLI, ’ ""
Paa den vaade Perron stod en Gruppe Mennesker
henne ved en første Klasses Vogn og mellem dem en
høi, korpulent Dame i Regnkappe og Hat med kostbare
Fjære tilligemed en lang, tyndbenet, ung Mand i
Sports-kostume og med et Kobbel store, velnærede Hunde, som
især faldt en i Øinene. Bag dem stod Tjenere med Sjal
og Paraplyer samt Kusken; alle syntes mødt frem for
at modtage nogen. Den hele Skare — helt fra den
korpulente Dame ned til Kusken — havde et fælles Præg
af Selvbevidsthed og Overlegenhed. Alle var velnærede
og pyntede, og alle havde nye, pene Klæder. Rundt
omkring Gruppen havde der dannet sig en Flok af
nysgerrige Folk, der bragte Rigdommen sin Hyldest —
Stationsmesteren i sin røde Hue, en Gendarm, en spinkel
Dame i russisk Nationaldragt med Perlesmykker af Glas
—- hun pleiede at møde op ved hvert Tog om Sommeren
— samt en Telegrafist og endel Reisende, Herrer og
Damer.
I den unge Mand med Hundene gjenkjendte
Nechljudow den unge Kortschagin, Gymnasiasten. Den
korpulente Dame var d&n syge Fyrstindes Sßster, til hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
