- Project Runeberg -  Opstandelse /
532

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Del - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

532

Opstandelse. ^«sb^v-

Billeder, skyndte han sig til Etapgaarden for at faa
Officerens Tilladelse til en Sammenkomst med Masiowa. Paa
de seks foregaaende Etaper havde de vagthavende
Officerer — skjønt de byttedes fort væk — ikke tilladt ham
at komme ind til Fangerne, saa han i mere end en Uges
Tid ikke havde havt Leilighed til at træffe Masiowa.
Denne Strenghed skrev sig fra, at man ventede en
høiere–staaende Embedsmand i Fængselsvæsenet paa Gjennem-:
reise; nu var han imidlertid reist forbi, uden at han
havde besøgt Etaperne, og Nechljudow haabede, derfor;
at den vagthavende Officer, som havde modtaget Partiet
samme Morgen, vilde imødekomme hans Forlangende.

Værtinden tilbød Nechljudow en Vogn for at kjøre
til Etapet, der laa i Enden af Landsbyen, men
Nechljudow foretrak at gaa tilfods. Gaardsgutten, en ung,
bredskuldret Fyr i store Støvler, som netop var-indsmurte
med Raatjære, paatog sig at vise ham Veien. Himmelen
var sky fuld, og det var saa mørkt, at naar Gutten fjernede
sig om bare tre Skridt paa de Steder, hvor der ikke
faldt noget Lys fra Vinduerne, kunde Nechljudow ikke
se ham, men kun høre hans Støvlers Knirken i den
klæbrige Søle. Efterat de havde gaaet forbi den aabne
Plads ved Kirken og passeret en lang Gade, hvor der
lyste stærkt fra Vinduerne, naaede de Byens Udkant, som
laa i tæt Mørke; men snart viste der sig spredte Straaler
fra Lygterne, som brændte omkring Etapet. Lygterne,
der saa ud som røde Punkter, blev lysere og lysere;
man kunde allerede skjelne Gjærdet, Skildvagtens sorte
Skikkelse og det stribede Skilderhus; Skildvagten
an-raabte de kommende med det sedvanlige: „Hvem der?"
Da han havde faaet vide, at det var fremmede, viste
han sig saa streng, at han ikke engang vilde tillade
dem at vente ved Gjærdet; men Nechljudows Ledsker
blev slet ij&e £mkwt> YSå totte ätapgttødg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free