Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
abes—ad
(Vens.); avarigaM, avsligant (Vojlo. Bj.
h.) = abegant; også: han ær av9rigant i
æ snal- (Malt h.), tåbelig i sin tale.
abes, no. qv9s een (vestj., Salling,
Horn h,); gb9s æn (Mors, Vens.) en
abcbog; ka do di av3s? (D.) er du kom-
men så vidt, at du kan læse?
abet, to. fltv> (Agersk.) naragtig,
som vil gore lojer, jfr. ubære.
abevorn, to. åhwvrn (Mors) ;
qvwon
(Horn. h.) naragtig.
abild, no. aM æn -^r (Vens,, Horn.)
;
aval æn (Sams); afil æn -9r (vestj., Bj.,
Hjelmsl., Heil. h.) ; avot æn = fit. (Ager-
skov); afl æn -9 (Ang., Sund.); afdl æn
-ar (Bradr.) 1) æbletræ, pyrus malusL.
;
de tuder i æ avdll så han æ- man, han
kåd et ud9n æn hyl, å dæn ståj æn
fjarprivæj frå æ gor (Vejle); se æble,
jfr. skov —. 2) afl. (Feldsted i Sund.) =
voilemælk, euphorbia L. se J. T. s. 301.
abildbloster , no. afiblåst^r flt.
(Ang.) æbletræets blomster.
abildgrå, to. hæstm dæn ær apfl-
grp (vestj.) gi. bornerim, gråskimlet.
abildgård, no. ahilgbr i (Vens.);
(irilgår æn (Sønderj. Tønder); aflgo æn.
-go (Sundv., Ang.) æblehave, frugthave.
abildtorn, no. afttvon (Ang., Hag.);
mjifltuw^n æn (Horn. h.) det vilde skov-
æbletræ, pyrus malus, L. se sorkrat.
aborre, no. ohån) , awhårs i -r
(Vens.); åbåro æn -r (D.); obor^ æn -r
(Thy); ohoty , ohor9 æn -9r (Mors);
obf>r æn -^r (Lild) en bekendt fersk-
vandsfisk, perca; skyd røk som nåw9r
åhåro (D. alm.); „oh^r krøkrøq, dæn
grem fesk, ska wor kål ha; skaler hlerikyw,
(læn foiff9r fesk, skal mijn man ha!" så
kuffn^ny dær war kærast mæ kål^n (Lild)
;
omsider kommer aborren hvalfisken til
hjælp og så fik de nøgleknippet slidt løs
[på havbunden], men aborrerne blev lige
godt krumryggede ved den lejlighed,
Kr. V s. 158 i æventyret om den
gyldne fjer.
abraham, no. abraham æn -3r(Mors,
Sall.) en lordunk til brændevin.
abrakadabra, no. alm. brugt som
tryllemiddel på små sedler, jfr. J. Saml.
IV. 240. 141.72., jfr. V^uttke 246., det
antages at stamme fra abraxa, Basilidi-
anernes navn i det andet årh. for den
unævnelige gud; den trekantede form,
hvori det opskrives, skal minde om
treenigheden, se J. Saml. IV. 104.
abre, uo. Mb. at ,abre på" (Vens.)
skynde sig, stræbe, gribe sig an i sin
gerning; også: abar we.
abrepå, no. abr^på- (Åby, Vens.)
de ær met abr9på, min mening; jfr.
fransk å propos.
abrikos, no. abbelko’s æn (Als)
10 frugten af prunus armeniaca, L. .1. T. 329.
absolut, bio. absolu’t (Vens., vistn.
alm.) nødvendig, ganske vist.
absternåsig, to. abstdrnå’siq (D.),
åbstifrnq’siq (Vens.) tvær, jfr. Skåne,
oppstinari, Bietz s. 487 ;
plt. upsternatsch
el. obsternatsch , Worterb. d. Mecklenb.
Vorpommersch. Mundart von Mi, Leipzig.
1876; lat. obstinatus.
ad, fho., bio. ad a (vestj., Andst,
20 Slavs, Slet, S. Hald h.) — ar (Holste-
bro) — a (Gjern h.) — aj af (Thy,
Harboøre, Hjelmsl., Vor h.) — æ,d æ
(Mors, Himmerl.) — æ e (Vens.; Lild)
— å (Gisl. h.) — o ad (Støvr. h.) jfr.
„af, der forsk, steder bruges for „ad".
1) fho. om stedet, både om bevægelsen og
retningen, langsmed, gennem og hentil:
de lo flåt e gult (Vens.), det lå fladt
langs ad gulvet; for e wæjpn (Vens.)
30 fare ad vejen ; han gik hæn o væjpn
(Støvr.) ; nijpr o gåd^n (smsts.), aj gåji>n
(Vor h.) ; hen ad æ gwol (D.) ; in o dqran
(Støvr.); uj a dqrdn (Bøgen), ud aj æ
dqr (Agger); — han æ gan ad æ byj
(Lindk.); go ad æ sæy^ ad, væst^r ad,
syn9r åp ad (D.) ; — han ær a Åfenrå’
(Sønderj.) rejst til Åbenrå ; a skal æ byj
(Lild) ; ud æ æ Ian (Mors) , men føUs
ad. Særlig kan mærkes talemåden: hal
40 a sæj, mods. hål frå sæj (vestj.) om
kudsken: holde til venstre — til hcijre.
2) om tiden, til : aj posk, penstf> (Hjerm
h.) til påske, pintsedag; e søW(Za (Vens.) på
sondag, isondags; ligesåHanh., Himmerl.;
e awtBn (Vens.) ved aften; ad æ somar
(vestj.). 3) om en stærk tilnærmelse el.
angreb: a skal ad ham (vestj.) d. e. efter
ham for at straffe el. påtale noget; han
gik om ad ham (vestj.) om til ham for at
50 besøge ; ligeså : a kun kom om ad dæj;
dær ær et ad ham (vestj.) der er intet
ved ham; hål falk ar sæ (vestj.) holde
folk til sig. 4) for, på grund af: lije
ad nåipft, bles ad H (vestj.). 5) med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
