Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Adam—Adsei"
ejestedord el. med en ejeform, under-
forstået hus el. hjem: a vart, a mit,
a Tanpsds (Sønderj.) hos os, i mit hjem,
i Thomas’s hus. 6) bio. i en stor
mængde forbindelser: hær sæj ad {v&&{].);
kom ad mæ nåw3t (vestj.) få det udrettet,
sat i værk; sij æd (Mors); do æ nak
åhte ve ad lisom æ æn a ce sæk (Andst)
;
han leqdr ad (vestj.) sætter hårdt på; leq
sæ ær ^r (Holstebro) lægge sig efter det. lo
7) æ pæii gor ad (vestj.) slipper op;
æ gån læv^r ad (vestj.) garnet går i
filte; hrødt hdgøn^r å go ad (S. Hald).
8) nærved: de wår ad, de ku ha skip-
de wår ad te vi sku ha gor hanøl (vestj.)
;
dé lakdr aj te wi skal i sæti (Agger). 9)
med hinanden : føls ad, hjælpes ad (vestj.).
Adam, no. i ordspr. vi ær ål qdams
bon å vel gqn ed pankacpr (vestj., også
Sønderj. se Koks Ordspr. s. 18. 187.); 20
gåde: hvad er det, du som klog monne
hedde, hvor mon dette bryllup skete,
brud og brudgom tillige sad, uden klæder,
uden skjorte eller særk? (Fb. Fra H.
143. 8): Adam og Eva; værn æ. dø å
int fojt? (smst. 148. 62): Adam; Adam
spand og Eva tvand, deraf er hele vor
adelstand, Sgr. III. 136. 722. (Sir.)
Adamsblomst , no. (Lemvigegn)
klokkelyng, erica tetralix, L.
Adamsleg, no. en danseleg ved
legestuer i Ålborg egnen; den begyndte
ved midnatstide både ved karlenes og
pigernes legestue. „ Forgangskarlen " stil-
lede sig midt på gulvet i den omgivende
klynge af de øvrige, og nu blev hele
forsamlingen parret af de to „forgangs-
karle" efter følgende opsang, som mu-
sikken akkompagnerede:
Træet falder for din dor
såvelsom for dem alle,
ja også for den (jomfrus) dor,
og hvad skal vi (hende) kalde?
og (hende) så kalde vi (Ane),
og (hende) ville vi neje for,
og (hende) så ville vi bukke for,
for (hende) så ville vi rosen (el. kransen)
bær’,
så lystelig om sommeren (el. vinteren).
Derpå trådtes en runddans af hele for- i>o
samlingen, hver med sin pige, der nu
betragtedes som mand og kone i en el.
to aftener og som oftest indtil næste
legestue. J. Saml. IV. 235.
addel, no. og smstn. se ajle.
adel, no. Mb. jfr. ajle. byld el. bul-
lenskab i fingeren (Sønderj.), se Schill.
Liibb. I. 14. 1. adel.
adel, to. ajpl, al (D. de gi., også
Mors, Mb.) fortrinlig, ypperlig: æn ujdl
hdw9d, ajl i æ natur; æn al ed9r (Hnir.
h.) som spiser overmåde meget.
adel, no. ad»l el. ar^l (vestj.). Ordet
betegner rimeligvis ansete velstående folk
og forekommer ikke ualmindelig i by-
remser i mods. t. kraddl el. skraddl,
således Kr. VI. 345.213. Snæjhjærd skraddl
o Tj6r9ri ad^l; 216. Ulbårs arsl o Staby
krarsl; 221. Brån ad^l, Felskåw skraddl;
han æ hal ad^l o hal skraddl, el. hal
adel o hal fårawt, Sgr. III. lOO. 442.
(Fårup v. Viborg).
adelgade, no. ålgåd (Ålborg), jfr.
adel vej.
adelstand, no. se Adam.
adeltid, no. ajdtif æn (D. glds.).
a,9ltij (Vens.) gammel tid.
adelvej, no. aplvæj æn (Vind s.
;
Mors, Agersk.). alwæj i (Vens.), qhmj
æn (Tønder, Kk.) ålwej æn (Himmerl.)
stor landevej; æn apl væj (D. glds.) en
meget befærdet stor landevej; jfr. herre-
vej ; dær gror int gæn græjs å æ apl-
mæj (S. Jyll.); aplvæj kaldes en gammel
vej i Torsted sogn, som fører fra S. Esp
til Ristoft.
adlxu, no. adhu æn (Hmr.) op-
mærksomhed, interesse.
adhånds, to. bio. æhåns (Lild) om
heste: plqqdn gor æ—,
går til venstre;
dæri æ— hæjst.
adjudant, no. navn på den karl,
som i ringridning får ringen næst efter
konge og prins (Kousted, N. Hald h.);
æn sær agdda’nt (Horn. h.) en lojerlig
person ;
jfr. apotheker, major.
adkomst, no. adkomst (D. Andst h.)
adgang f. eks. til en mærgelgrav, mose,
jfr. komaA.
adløber, no. ajløb^r æn (Thy)
bommen på væverstolen, hvorom den
færdige væv oprulles; formen synes be-
stemt at tyde på „ adløber ", mens ellers
navnet er „underløber" (s. d.).
adressere, uo. adræsijyr (Rkb.)
o a — æn hun, dressere.
Adser, no. ås9r (Malt. vestj.) et
gmldgs mandsnavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
