- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
6

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 af—afflød
H? han ce un a si (D.); heske<)ns å sæ
(Agersk.), god til at give besked; endnu
kan nævnes: han spis et moj å æn
gamdl man (vestj.) d. e. af en gammel
mand at være. 6) falder i brugen sam-
men med „ad", f. eks. Jiæn ow wæji,
in ow dardn (Sams og vistn. flere steder,
således Smidstrup s. Vens.): ej_ å don,
ind ad doren, Uc å jej, le ad en ; men
:
hujjyj æ ham. 7) bio. af, fra, sign, nr, 1 :
io
leq^ atv, væn aw mæ; de ær et gåt o
blyw aw mæ; tæj åw^n aw, næpn aw,
udawij).). 8) i fraskilt stilling, i sønder:
æ hat flow aw, æ åj ær å æ synol,
odden er af synålen; de gek aw; slo,
bræk aw. 9) bort, tilside, afsted: ræjs
aw, lest aw; fig. han ær aw te æn si (D.),
har fejl mening, er gået forvidt; æ vié
ær aw te væstar, nar (vestj.), er gået om
til —, 10) tilende, forbi, om hvad der 20
gores færdigt: vi hår gor H aw, gjort
ende på det; vi ska te o dans aw (D.),
danse den sidste dans; hud^n stu de aw
(vestj.), hvorledes gik det tilende? 11)
de æ aw å å (Ang.) af og på o: op og
ned; aw cl te (alm.) af og til, — Se
luk-,
af, no. se abekat,
afbenyttelse, no. „nu vil han jo
have at vide, hvad a — han kan have so
af den", Kr. V. 9., d. e. nytte.
afbinder, no. awhin^r æn (D.) en
kæp, hvortil trendegarnet er fastgjort og
som lægges ind i æ håqhom på væver-
stolen, den bom, hvorpå garnet rulles op.
afbræk, no. awhræk æn (D.), itk.
(Vens.) de ga aw— i dt, som rgsm.
afbrænding, no. åbrejdvi (Vens.):
h(\j lekd te, om de skul ha wat å—
,
Grb. 31. 62., rest fra brændevinsbrænding, 40
bærme.
afbud, no. awhåj æn (D.); owhåj et
(Søvind s.); ohåj e (Slet h.) afbud, se
bagbud.
afbundet, to. awhonpn (D.) 1) om
garn ved farvningen, for at frembringe
striber, når der væves eller strikkes af
det. — 2) om et vædderlam, gildet ved
at binde en snor om pungen, også om
andre dyr.
afbyggergård, no. åbyqargor æn
(Agger) en mindre gård, som er udskilt
fra en storre.
afdanket, to. „han så mere a

ud end nogensinde for", Kr. VII. 37.
dårlig i klæder; tsk.
afdrukken, to. awdråk^n (D., Hmr.
h.); odrokdn (Slet h., Gisl. h.); ådrok^tn
(Mors); ådrok3n (Åby, Vens.); odroksn
(Himmerl.) fuld, beruset, om msker;
i å— maj (Vens.).
afelske, uo. aivælsk -i>r -H (Rkb.)
fåret a — sit lam, når det er født,
hoppen ligeledes sit føl, o : shkker det.
afende, uo. awæn (Sundv.) gore
ende på.
afenstrøg, bio. afmstrøq (Vens.)
jævnlig, af og til.
afevnet, tf. bestemt, beskikket; va
dær æ falk qow^n, de æ dær il nioj å
gor ve (vestslesv.)
affald, no. awfal æn (Læborg s.,
Andst) 1) kornet, der drøsser af ved
lugen, når der køres ind (Andst h.).
2) æ awf— o æ mon, månens aftagen,
mods. tetæjt (Læb. s.).
affalden, to. åfahn (Vens.) af-
fældig; „alligevel træet var så a —t,
kunde der gro æbler endnu i det",
Kr. VI. 129, ældgammelt og skrøbeligt
af ælde.
affaldende, lo. awfahn (Rgkb.);
awf— ywl, dagene tæt efter julehelgen
til kongedag og derover; se halvhellig.
affel, no. og smstn. se afuld.
affelvorn, se abelvorn.
affentas, no. afantå’s (Medels. h.);
få a — til en pige: få lyst til hende,
blive forelsket i hende, se aventas: fr.
avantage ?
affento, bio. vist hele Jylland over i
forsk, former: af<intow, afantåw (Medels.
h.), afdntåq (D.), afdltow (Vens.) — her
og der, nu og da, af og til; han kontar
såøn liq afdntåq ivessmda, engang imel-
lem (Andst h.) ; mnt. af unde to, se Schill.
Lubb. af I s. 18,7.
affliet, tf. awflij (Plougstr.) tilsølet,
afjasket, om klæder.
afflækket, to. awfæket (D.; Andst
h., Hmr. h.); æ væj ær awfl— grøn-
sværen er gravet af den, ligeså om en
træstamme ved barkning.
afflød, no. åfø (Vens.) avner, aks,
småhalm o, desl., som skummes oven
af med hånden, når man renser korn;
i Vens. a — om rug, „hæmter" om havre
og byg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free