Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
agebol—agerh Onsesky 13
’>t do si’d’>r o åqrir! (D.), til urolige
born.
Orck’l forekommer endelig i begyn-
Itlsen af flere bornerim:
ak å ro te Synøhår^ bro å køf dæn lil pik
cl pa ny hos å sko, Fb. Fra H. s. 104;
(i(/ å qq, frani å t^hqq, så ska vi ha æn
sok^rkqq,
IUlf vi nåw9r å køv får, så skal H vær
a sokdr å smor,
wn knap i æ hat, æn blom i æ nak
å (cn kåpf ful a sirør (o : rosiner), (vestsl.)
agebol, no. qkbol et (Fjolde) agefjæl.
agedant, no. se adjudant.
agedor, no. åqdqr æn -ar (Mors)
;
qqdhr æn (Vens.); qqdqr æn -^n (Lild s.)
porten ind til agerummet.
agefjæl, no. åqfjæl æn -hr (vestj.);
åqfjæl æn -æl (Tyrst. Vr. h.) ; qqfijH (?) æn
(Vens.) tværfjæl over arbejdsvognen til 20
al sidde på.
agefærdig, to. qqfard (Vens.) færdig
til indkørsel , f. eks. om korn på mar-
ken; y,så war e ene djæ læjlihjæ å leq
dær å tø dé hiU da, næ di ha a— kun
hjem åpå di tør^r mark^ Grb. 25. 17.,
det var ikke deres lejlighed at ligge og
tøve der den hele dag, når de havde
kørefærdigt korn hjemme på de torrere
inai’ker.
agehynde, no. åqhøn æn -9r (D.)
et hynde til at lægge på agestolen.
agegulv, no. aqgul æn best. -m (Lild)
køreport i laden.
ageknippe, no. qqknep e -dr (Vens.)
fl knippe halm til at sidde på istedetfor
agestol i de gamle vogne ,
jfr. sæde-
knippe.
agelæs, qqlas æn (Nordslesv.) ; qq- {
Ues \e\ (Horn. h.) d. s. s. kwæjlas, det 40
sidste læs korn, som køres ind, hvorpå
alle høstfolkene ager syngende hjemad.
agen, no. og smstn. se agern.
agende, no. qJc9n et (Sundv.); åqin
(Agger); qqi e (Vens.); qqdn (Nordslesv.)
— et gåt a—, et rey, a—,
god eller slet
kørevej, —vejr, —lejlighed; et rer^ qken
cer ålti bæ^r som et storjart9 gå9n (Valsb.)
at køre med en simpel lejlighed er altid
bedre end hovmodig at gå, ordspr.
;
a fæk mæ et qq9n (Agersk.) jeg kom op
at køre; ka a fo åqin mæ dæ? (Agger);
„haj fålaqt aqi mæ dem" Grb. 81. 14.
— Molbechs ågen, ågind, ugind (her er
ågind idag, gæster; ågind lam, stude o:
fremmede, tilløbende) har jeg i Lyngbys
saml. fundet opgivet fra Himmerl.: bq;in
fo<>r, lam, men ikke om heste og kør;
forklaring ved jeg ikke. — jfr. møg—
.
ager, no. a^,)r i aq9r (S. Sams, Tolstr.,
Vens.); aq’ir æn qqdr (Åby); qqpr æn
qqdr (Mols); aqo æn qqø (Søvind s.); aga
æn -r3 (Hjelmslev h.); aqsr æn aqdr
(Mors, Tyrst. Vr. h., Bjerre h.. Horn.
h., Støvr. ; Hovborg, Malt h.); aw9r æn
aw9r (D. , Hmr. , Sall.) ; asr æn qr9r
(Fanø) ; ak^r (Angel) ; dkd æn akd
(Sundev.) — ager på marken; marken
er aw9r om awdr, hvor der er udskiftet
således, at hver enkelt ager bestandig
har sin ejer (D. ; ligeså Ang.) ; de havde
ager om ager, Kr. VI. 115.; kast æn
awdr ud el. smid sn samøl (vestj.), ploje
fra midten til • siderne, fra siderne til
midten; jfr. hegne. — Stednavne: Dal-
aq^r; TærpaW’)r, Terpager; Guhr, Guld-
ager; Råør , Roagei’; ånsør , Andsager
(D.); 5råM73^ Broager (Sundv.) ;
jfr. bår —
,
hvede —, høst — , korn —
.
agere, uo. agijyr -dr -H (D., vestj.)
leve i sus og dus, gore gale handler,
svire o. s. v. ; lat. agere.
agerende, no. awsræn æ.n -cenør
(D.); aqdræn æn (Slet h.); aq^ræj i -jf>r
(Børgl. h.) ; alc^ræn æn -ænø (Sundv.) =
rgsm.
agerhø, no. awarhyjd (D.); qrhyp
(Fanø), modsat enghø: hø groet på
agrene.
agerhone, no. aqsrhon (Agersk.);
akrarihon æn -hons (Braderup); qqdrhon
æn -hons (Sejlstr., Vens.) ; awdrhon flPw(D.)
;
akshon æn -hons (Sundv.) — perdix ; æntsn
ær H æn ul æhr æn aqdrhon (Sønderj.)
ordspr. ; nger æ hem^l sir ur som æn
awdrhon kraw; så for vi ræjn inen træj
daw (vestj. vejrmærke), jfr. „agerhøns
krave gir regn inden tre dage", Kok
147. 1657. (vestslesv.) ; når agerhønsene
skraber, får vi uroligt vejr, Kr. VI. 261. 86.;
de siger om vinteren: aw mi tædr! —
t<pr, tæer, tædr! Skgr. 1. 106. 414. (vestj.).
agerhonsegræs, no. aqdrhonsgræjs
de (Bj. h.), mulig en sivart, findes ved
mergelgrave.
agerhonsekok, no. aq^honskåk cm
(Tåning) agerhønsenes han.
agerhonsesky, no. awf>rhiinsskøj,æn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
