Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alsinger—altid 21
Vejr. s., Vens., Horn. h., Slet, Stovr. h.);
gsi asp qsit (Thy, Agger); olsijp (Horn.
h.) ; dhij dpo (Himmerl.) — se stift på en
;
o jæn; hun alsow omæ (på mig),
æn hun fcæn mæ enda et; alsip o jæn
som r>ii nys håå fåt ywn (vestj.).
Alsinger, no. alsdif^r æn (Sønderj.,
Fjolde) en beboer af øen Als.
alske, no. Mb. eft. Outz. , smudse,
tilfly, besudle, eller have med noget
smudsigt at gore (Sønderj.); jfr. plt. al-
schen, Schiitz.
alskjont, bindeo. = endskont; „vejen
bliver henne for ham, al — han kendte
den vel«, Kr. IV. 274.
aisted, bio. dlste^, dlste (Vens.);
ol sie}>d (Lild s.); atstæpr (Agger) =
altid; do korner alstæj^r mæ di fjærdi^-
kår (Agger), d. e. du vil altid snakke
med; jfr. allesteder, alstedeligensteder.
alstedeligensteder , bio. alstede-
liqmgtæpr (Agger); dlstel^^^nste gi. (Rå-
bjærg s.. Vens.); ålstehstæjt gi. (Hjarnø)
— altid ; vistnok en udvidet form af aisted
(s. d.); wel han gy wrøwl? — ja al-
steddliqdnstæpr ! (Agger) ja, altid, til en-
hver tid.
aister, no. aister æn (vestj.; itk.Vens.)
skændegæst, en, der bruger mund (Vens.)
;
din sierne a— .’ (vestj.) dit skarn.
1. aistre, uo. alstdr (Horn. h., vestj.,
Vens.) — 1) om born, plage på for at få
noget, jfr. gjælstre (vestj.. Vens.). 2)
idelig skænde, bruge mund (vestj.). 3)
tumle, holde styr på (Horn. h.).
2. aistre, uo. Mb. Sønderj. eft. Outzen;
føde, avle, udklække, om utoj, jfr. åles;
SV. alstra.
alsyn, no. alsøjn (Vind s.) godt
udseende på noget; de ær ræt æn al-
P’id, om noget, der er blevet oppyntet
og kommet til at se godt ud.
alsæd, no. alsd a^lsæ (Thy); alsæ
(Vens.); qilsæ jowr el. blot qilsæ, ajdlsa
(Mors) — den nærmest ved byerne og
gårdene beliggende agerjord, der aldrig
lægges ud til hvile, men besås hvert år;
formerne med ajd— synes at tyde på
en afledn. af adel —
.
alsædjord, no. alsæjpr de (Vens.
;
Mors, se ovf. alsæd); alserjuør (Vejrum
s.) = alsæd.
alsædtægt, no. alsætæjt æn (D.) skiftet
i marken, som indeholdt alsædjorden.
alt, bio. åU(J)., veslj.); dif«(Sundv.;
Fjolde); åt (Angel, Bradr.) — 1) allerede,
han ær dit komøn (D.); de har æ åt
gør (Bradr.). 2) fuldt, helt, de cer et
ålt så guwe (vestj.) ikke fuldt så godt.
alta’n, no. pulpitur i kirken (Dolle-
rup V. Hald); jfr. kor, svale.
alt det, bio. al de (Agger); ål de
(D., vestj.) = næppe nok; de war al de
10 flg ku kom ham i tål; wil han så ms
dæ hans klåk? — de war al de, mæn
æ fæk ^n da o si (Agger).
alter, no. alc9r é -dr (Sejlstr.);
dld^ et (Sundv.); ålt9r æn (D., Hmr. h.’,
Thy) ; åltdr itk. (Sams) ;
^t9r æn (Agger)
= rgsm. ;
go te alc<frs (Vens.); fanden
kunde ikke fare i karlen: „får haj ha
wijn å hrøj i se, får hqj ha go te
ålc9s déj da, å di tow ku ene wæ tehob,
2oGrb. 206.75.; også koret i kirken: dær
war mane falk i æ åltar (Thy)
alterbog, no. ålt^rbpq æn (D., vestj.)
= rgsm., omtales jævnlig i æventyr og
sagn.
alterbrød, no. i gåden: brød for-
uden krumme, Gr. G. d. M. II. 133.24.
(østj.).
altere’ret, tf. blyw alt9rijr9t (D.);
altdrijrd (Sams), blive forfippet; jfr. fr.
30 alterer, bl. a. = bringe i stærk sinds-
bevægelse.
altergang, no. ålt9rgåri æn (vestj.)
= rgsm.
altergulv, no. altdrgwol (N. Horns
h.)
;
’ ålt^rgul (D.) glds. ; alc^rgul hest. -It
(Vens.); altdrgwol ed (Himmerl.) koret i
kirken; jfr. korngulv, dom.
alterklæder, no. ålprsklæj9r flt.
(D.) de klæder, som man ifører sig, når
40 man går til alters ; nok også om præstens
messeklæder.
alterstage, no. alcsstqq [æn’] -dr
(Vens.) stage til lys på alteret; „ar wel
min (andre vil mene), de di war alc9-
staq9r i Tijs cerk, fori di kam, dé no
é dér", Gbr. 225. 23.
altfor, bio. åltfår (I)., Bmr.); ole for
(Sejlstr.) ; åt9 (MellemsL. Sundev., Angel)
= rgsm.’; jfr. k, alt; åt9 stor el. åt9 får
50 stpr (Agersk.) ; han æ blowen asæt (afsat),
fade di vil ha te (mente), han vår åt9
tysk (Bradr.); måske plt.: al to.
altid, bio. altir (Vejr., Mors, Sall.);
ålti, altdr (D., Hmr. h.); oltj^r, oltin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
