Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
auiod—andehoved 23
Hvejsel, Elbo h,, Horsens) sædv. flt.
;
han haj guwd aimr q o bmq æn skowl,
læmpe på at bruge; han haj amdr g o
vil ha fat i de, lyst, attrå efter; de hår
han anpr o, driver han på med iver
(Malt); fra Skanderborg er opgivet: hå
am te, hang, lyst til; ha guwed am o
(Andst); jfr. gjæsing.
amod, bio. se imod.
1. ampel, no. ampdl æn (D.) vi har
haft sådan en a— med det, meget stor
besvær,
2. ampel, to, ampel el, åmjoa^(Vens,,
Tolstr.) magtesløs, afkræftet, se ankel.
ample, uo. ampsl -pldr -pH -pdl
(D,, Sams, Agersk.) trælle, arbejde med
besvær i noget, a— g el, ve; gå og
vade i noget blødt, sne, mudder; jfr.
bogie.
ampling, no. (?) mangle ampli,
dannelse, somraeligt væsen; kalvene har
ingen ampli, er ustyrlige, begge udtryk
opgivet som gldgs fra S. Sams.
ampre sig, uo, åmpdr sæ (Vens.);
amp9r sæ (Ikast) — oppe sig-; haj b^jøjdr
å åmpdr sæ (Vens,); do mo amp9r dæ!
(Ikast) tage rask fat.
amstre, uo, amstitr -strdr -stre (Yens.)
tumle, magte,
amLtm.and, no. amman æn (D,);
atnsman æn (Agger) = rgsm.
amtstue, no. ampstow æn (Tolstr.)
= rgsm. : „haj fek én ddbr åpå amp-
stoiven få hwar uwl haj sko," Grb. 22 1 . 25
;
også nok den stue, hvor præsten mod-
tager folk.
amægtig, to. bio. Mb. meget stor,
mægtig, drabelig; en a— stud; a— stærk
(Slet, Gisl. h.) ;
jfr. almægtig.
an, ane, no. Mb. se avn.
an, no. se arne.
an —, smsætn. med an, som ikke
findes, se under stamordet.
an, bio. an (Malt h.) ; frå føstdn an,
fra begyndelsen; ^/w må an å9t" ,i.^.hl
.
vi må ifærd med det; bruges ved mange
uo. f. ex,: de gor an, før an, rov an,
leq an g, si æ tij an (vestj,),
anbefale, no, anbefal -fal -ål -ål
(D.) = rgsm.
1. and, no. Mb. forhoved, pande: de
ser hinanden under a— mojet ligt, hun
ser så kont under a— (Sønderj. efter
Outzen); jfr. alde.
2. and, no. ån æn fle)^r(Vejr.,Hmr.,
Thy, Agger ; Heil. h.) ; ån æn eifiør (Mors)
;
ån æn ærpr (D. ; Års, Heil. h.) ; ån æn enør
(Støvr. h. ; S.Hald); 4i 4 stødt, æn éndr
(Sejlstr,), iW.æJiir 4i3r(Brøndersl., Tolstr.,
Vens.) ; an æn æn^r (Andst, Hjelmsl. h,)
;
an æn inør (Bj, h,, Hjarnø); an æn æ^
(Sams; Mols); an æn ænø (Sundev,); an
æn aé (Agersk.); an æn an (Agersk.);
10 an æn an (Ladelund, Fjolde, Brader.)
;
an æn an (Egebæk, Angel) = rgsm., en
bekendt svømmefugl; „hon sam tt^nfår i
dami å smaørd imæl’ di ar éjdr", Grb.
104. 65.; åjdn boks sæ, om de ér i så
ej é én cerk^dér" , smsts. 230. 24., ord-
sprog: anden bukker sig, om det er så
ind ad en kirkedor; hans æn^r æ liså
stuw9r som an^r djær gæs (vestj.) om
praleren. — Der kaldes på den med
20 råbet : bikke eller brikke !
; i bornerim
hedder den: snadderisand, snadderivand,
skrabisand, snæverivand, ræpisand, snad-
deridam, plaskivand, se Gr. G. d. M. III.
190; Feilb. Fr. H. s. 140; gåden om
anden hedder: hwa kan it gå in aj æn
kerkida ujan å nek ? (Tåning) el udsn
å duk sæ, o ær enda æn lih d^^r ? (vestj.)
;
når anden går og snæbrer, siger den:
,pritten er gal, pritten er gal!" men
30 andrikken tysser på hende og siger:
„sajt (sagte), sajt, sajt!" om foråret, når
anden vil gore æg, sætter den hovedet
til siden og siger: „a æ gal i mi ænnd!"
så retter andrikken hovedet i vejret,
krummer halsen og siger: sajt, sajt, sajt!
Kr. VI. 298. 367., jfr. Sgr.IV. 75. 219. (Born-
hokn). — Jfr. blis-, brog-, byg-, efter-
læns-, fjord-, grav-, hav-, knirke-, smut-,
stok-, tran-, vild-.
40 andagt, no. andaqt æn (D.); huk.
(Vens.; Sundv.); han sgd i hans æj9n
an—, egne tanker; „som de er komne
ret i andagt med det", Kr. III. 285. d. e.
komme i gang, i færd med.
andagår, se andendagsgår.
ånde, no. uo. se ånde.
andedam, no. æn^dam i (Vens.);
åndarn æn (vestj.) = rgsm.
andefedt, no. ånfjét de (Lild s.)= rgsm.
60 andeham, no. ojham i (Vens.) ande-
skikkelse; „stedéteren ga hon i oJham"
,
Grb. 104. 63.
andehoved, no. ånhow^d æn -9r
(Lb.) et andekreatur, d. e. en and.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
