Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 andejagt-^anderlunde
ån Mp, ed ånt støk (Hindst,, Røgen s.,
Silkeborg, Randers, Grenå) en kop til,
et stykke til; jfr. eng. another cup. 6)
di an3r (Andst) svinene; ve do et ha
nåwar an^ (Søndj.), hånlig afvisning, alm.
;
de æ gåt, I ce kom)n, a trow, dæ tvår
ant ve H (D.) at der var sket en ulykke;
— jfr. halv-.
andendags, andas (Vens.) næste
Skagen, Als, Sundev., lodags; „andas atcPn kam deri drei^løbi",
Grb. 41. 35.
andendagsgår , bio. i aådagipr
(Lild s.); i andagpr (Tolstr., Åby, Vens.);
i åntiggr, ant^gor, an^gpr (Jetsmark,
Vens.); i ant<)gu^r (Mors, Aggev; Sleth.);
i ant^gipr (Thy) ; i andøgpdr -gipr (Him-
merl.) — iforgårs ; ellers hedder dagen for
igår: owdrgpr; et igpr, dæn åøn daw
(vestj.).
andenegl, no.
andejagt, no. se andetræk.
1. andel, no. andipl een -pi (D.) =
rgsm.
2. andel, no. anøl (D., Rgkb.). —
1) strand sødgræs, glycéria maritima el.
distans (D.). 2) salturt (?) saUcornia L.
(Rgkb.).
andel, no. se angel.
andemad, no. J. T. en vandplante,
lemna L. (Ålb.
Angel).
anden, talo., sto. andn ant anør
(D.); æn nåøn jæn (Vejr.); ajpn åM el.
aM a’k’ir (Sall.) ; æn nåøn ant aner (Hmr.,
Rj. h.); æn aj9n ant ap, dæn najdn, de
a/ht, di aj9 (Hjarnø) ; æn nå^n, nøj ant, de
ånt, wi anør el. aj^r, dæn ajdn då, di ansr
daw (Mors) ; æn nå^n el. æn najdnjæn, no
ånt, wi aj9r (Thy, Agger); ivi apr sam-
mentrækkes til waj9r ved Agger; jej dzo
inq9n el. inåsn , huk. ænåøn, itk. eååc,
fit. c|j>r(Sejlstr., Vens.); dæj naøn el. nå9n
hak. og huk., de åhc itk., di gpr (Tolstr.,
Vens.); „dhn an awt^n’^, Grh. 142.3., „de
oéc hin" 9. 47., „a falk" 140 3., „ar uwl"
140. 2., „ar trdwdr" 144. 2., andre tror;
„di a tow" 8. 29.; „di q djæ pårf 9. 43.,
de andres pung; æn ån jin, å ånt stek,
di anø (Sams); æn nå^n, é ånt, anør
qn-næjl æn -næjl
annæjld (Hvirring)
i åntøsifyw^r (Lild
(Røgen s.) neglerod.
andeneglet, to.
med neglerødder.
andenifjor, bio.
s.); i ånt9nsifijw3r (Mors); i aåt^nifgw^r
(Agger); i ant^nsifyw^r (Thy); i ånofn-
ifywr (Åby, Vens.) — iforfjor ; mulig ligger
der i ordet: i andet års iQor, hvorpå
-s- i flere af formerne tyder.
(Horn. h. ; Heil. h. ; Løgst.); æn nå9n,^o andensteds, bio. æti anøn stæj(l).)’,
et ånt, di ajer (Støvr. h.) ; æn nåøn, et
ant, anør (S. Hald h., Gjern); æn nåøn,
ånt, a«^r (Hjelmsl. h., Mols); æn an, ant,
a«3r (Agersk., Rradr.); æn anøn, ant, anø
(Sundv.) ; æn an, wht, aw3r(Ang.) — 1) tal-
ord = rgsm. ; vi ær anøn å trid^ (Fjolde),
om slægtskab, den ene af os andet led,
den anden tredie. 2) en anden, steo. æn
an jæn, et ant jet (Agersk.). 3) den talende
c^st^r, ajerstas (Sejlstr!, Vens.; Mors);
åntsté (Tolstr.); gøsthøn (Åby, Vens.);
anøsth, é ånt stæj (Horn. h.); æn napn-
stés (Sall.) = rgsm. ; a hår ene wat
c^stérdn en hær^j (Vens.).
andensvend, no. qnsvæn æn sj.
(Agersk.) anden karl på en gård.
andenæb , no. ån- el. annev æn
(vestj.) — 1) andenæb. 2) hinden over
person selv : folk som jeg, af min stand, 4o neglens" rod (vestj.) ; flt. neglerødder
formue; hvad véd en anden, en anden
kommer ikke længere end til skorstenen
(Malt); æ hun hær æ skqi, mæn ænqn
hær æ skam (Ang.) siger tyendet, når
skade er sket ved dets forsømmelse; de
ær et så gåt får æn nån jæn, nær æn
nån jæn si kuwdn æ ldv9n hæn mæ æn
nån jæn (Hmr.) det er ikke godt for en
mand, når hans kone er løben bort med
(vestj.) ;
jfr. andenegl, ildnagler.
anderledes, to., bio. anørled^s (D.)
;
anørUs (Sem.); anørlen>ns (Sall.); gørUs,
qJ9rl9s (Tolstn., Vens.); ajlss (Sejlstr.,
Vens.) = rgsm. ;
„nær haj fék æn tæm
i hdj, war haj ahs får i kbl" , Grb.
81. 18, når han fik en tømme i hånd,
var han en anderledes karl " ; Danmark
stor ene qløs te å ræj" , Grb. 177. 11 står
en anden. 4) om den forbigangne tid, so ikke a — til at redde; jfr. anderlunde.
deh ån daw iforgårs (vestj.); dæn æn das,
forleden dag, de ant års, forrige år (Ang.)
;
om fremtiden: æn anøn sijfida, te æn
andn pr (D.) næste sondag, år. 5) æn
anderlunde, to. bio. anørlun og
anølun{vQSi].); anørled^s de unge; anelun
(Seem s. ved Ribe); an^luns (Sundv.,
Rraderup, Valsb.); anølons, anørlons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
