Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 arrejord—arøs
arrejord, no. == havrejoid, J. Saml.
VII. 225.
arrest, no. aræ’jst æn (Himmerl.)
;
aræ’st æn (D., vestj.) = rgsm., fr. arret.
arrestant, no. arssta’nt æn (vestj.)
= rgsm.
arrestere’, uo. arasti’pr (vestj.) =
rgsm.
arret, to. jfr. pok-.
arrig, to. ariq (Sejlstr., Heil. li.);io
ardiq (Thy); ara (Andst h., Nordslesv.
;
Valsb.); ariq flt. ariq (D.); ar9 (Brade-
rup); ard (Sundeved); arg og arrig
falder i betydning og form sammen. —
1) ond, slet, jo æhr, jo ardr; jo riqar,
jo learar (Vejle); „så tåt sin kun da å,
te dæn kvæarn vå ii så ara enda"
^
J. M. 62., hans kone mente, at den
kværn ikke var så ringe endda; = arg.
2) vanskelig , arrig , om msker, hunde ; 20
æn ariq kmn (D.) 3) tim. : de æ noj
araig skit , dårligt gods (Thy); æn ariq
skit, et usselt, arrigt mske (D.).
arrighed, no. ardha (Sønderj.);
ariqhipd (jy.)’, arihjé æn (Vens.; Sundv.)
ondskab, slethed; arrighed, om b6rn(D.).
arrigskab, no. araskab é (Vens.)
hidsighed, ondskab.
arrild, no. J.T. s. 282. „arriler" flt.
en plante, rød arve, anagallis arvensis L. 30
(Sundv.); „arrild" (Tønder), stellaria
media, Sm. ; J. T. s. 344., jfr. arve.
arriset, to. arisa (Holmsl.); arisa,
orisa (vestj.); urisa, måske ujasa (Sall.)
svagere udtryk end arrig, mest om born;
di æ så arisa å knarise; også: æn gamal
urisa skromal (Agger).
art, no. årt æn (D., vestj.); åt,
art æn årtar (Vens.): åat æn (Sams);
åt æn (Tåning; Heil. h.); gt æn (Søvind 40
s.) = rgsm.
arte, uo. åt -ar (D., Lindk. s.);
årt -ar (Ringk.) — \) de åtar atar de,
de æ koman aw, arte efter (D.); æ føl
årtar si muwar (Rgk.) ; åt æ fårælar atar
(Malt h.). 2) åt sæ gåt, arte sig vel.
artengaf, se arkengab.
-artet, se ond —
.
artig, to. årti (Vens., S. Hald,
Sams); i å— fætar, en lojerlig fyr =60
i årti man (Sams) sær, aparte; let årti
bw sæ (Røgen) om en, der mangler lidt
på forstanden, uden at være helt for-
styrret; de va da årti nåk, howa dæn
hrøknyw æ hløwan bw (Søvind), mærkeligt,
påfaldende.
arv, no. ara æn (D., Horn. h.. Heil.,
Hmr. , Østjyll. , Gisl. , Slet) ; ara æn
(Sundv.); ara i (Vens.), ar hest. ara^
(Mols); ara hest. ari (Sams); ærat et
(Angel), æn flt. -ar (Braderup); ærat et
æratar (Agersk.) = rgsm.; et stort mor
(mod) "stær få fål å at stort ærat tæjer
æ tral (vestslesv.).
arvassel, no. se advarsel.
1. arve, no. flt. ara (Tolstr.); qrar
(Thy); qrar og arar (vestj.) — et af de
ikke ualm. fællesnavne for forsk, planter,
der optræder som ukrudt i sæden: stel-
laria media L. (Thy, Saksild); spergula
L. (Thy), anagallis L. (Holstebro, Thy,
Århus); lemna L. (Ringkb.); sagina no-
dosa L. (Thy); cerastium aquaticum L.
(malachium) (Tåning) se J. T. ;
jfr. arrild.
2. arve, uo. ara -r -t arat (D., Hmr.,
Ølg. s., Sundv., Hadersl. , Horn. h.,
Gisl., Slet); ara -ar ara are (Sejlstr.);
æra (Vestsl. , Brader. , Angel) ; ærv ft.
ærht ærht (Fjolde ;
plt. qrhen) == rgsm.
arvegods, no. „at skifte arvegods"
kaldes det, når man står og rager i
emmerne med en kæp og slår til, så gni-
sterne flyver rundt på andre tilstede-
værende (Viborg).
arvelod , no. aralød æn (Agger)
;
arlø i -øar (Vens.) ; aralåd -ar (Horn. h.)
= rgsm. ;
„hon wenca em ar aralø"
,
Grb. 184. 34.
arveløs, to. araløs (Agger) = rgsm.
arvemærke, no. qramerk h -ar
(Vens.) fødselsmærker, jfr. Grb. 3. ,36.
arvepart, no. arapåt æn (Himmerl.)
;
arapbt æn (Søvind s.) = rgsm. ; nær do
ka hi te dæn sist si dø, så ka do fo
hijla værdan te arapåt (vestj.).
arvesølv, no. arasøl (Ølgod s.)
sølv, arvet i slægten, brugeligt til for-
skellig slags trolddom.
arveøl, no. aral æn (V. Vedsted,
Hvidding de gi.); æral et -ar (Angel);
æral it (Braderup); ærvøl (Fjolde); éral
(Hostr. s. V. Tønder) begravelsesgilde,
alm. i Sønderj.; jfr. begravelse.
arving, no. arari i -ar (Vens.) =
rgsm.
arøs, no. (?) æn fåla arø’s (Røgen),
larm, som f. eks. fra et sted, hvor mange
msker er samlede, en legestue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
