Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bare
—
barn 49
bare, bio. iar^ (Sønderj.) ; bår^ (D.,
Bj. ti., Sall,, Løgst., Vens., Sams); bår9
(V. Vandet, Thy, Silkeb.) = rgsm. ; bår9 el.
bari> haj ku kom (Vens.) ; æ vil kons bat ha
mce onidråtv^n (Ang.), omklædt; han vil
bat gyr skandå’l (Ang.); bat = bart,
itk. af bar.
bare, no. se båre.
bareste, bio. to. bqrdstd (Braderup)
;
bårifst^n el. -st9ns (Hmr.) = bare, men
med forstærket eftertryk: væn han bq-
r^st9 vil kom (Brader.) ;
„di ml da jan
—b9tdl skislip9ri de phri, om de bdrdst9
wa niowU", Grb, 61. 28.; ^n ka si hi-ks
bår9sta krap (Hors.).
barfodet, to. bårftiwdd9d (Malt);
bårfowd (Hmr. h.) ; bårfo, bårfædø (Vens.)
;
bårdfuwsd (Thy, Sall. , Løgst.) ; bårfud
(Lild s.); bårfudH (Bjerre h.); båfg9j
(Framlev h.) = rgsm.; flt. bårbjænt
(Vens.) ; se barbenet.
barfred, no. Mb. frihedssted, som
banemænd fordum flyede til; et sådant
asylum [fristed] vises endnu i Lunde
præstegård i Vester Herred, se J, Saml. IL
201., dr. O. Nielsen: de jyske Barfred;
Kalk. barfred, jfr. Nyrop, V. Sk. 66.
barfrost, no. bqrfrøst æn (Agersk.)
= rgsm.
barfrø, no. J. T. 234. frøet af spergel
(spergula arvensis L.) kaldes bårfrø, sået
i brakkede gronne bårer (s. d.) (Rkb.).
barhalset, to. bårhalst (Vens.; Bj.
h.) = rgsm.; han gor mæ bår hals
(vestj.); jfr. rajhalset.
barhovedet, to. bårhwbt (Vens.);
bathop (Agersk., Braderup) ; bathnw^ (D.)
;
bårhuw^ (Agger); bathowdd^ (Andst h.)
— skaldet, om msker; jfr. kajl, snil;
derimod: han ggr mæ bår huw9 (D.)
•> : uden hovedbedækning ;
„ den, der er
barthovedet har stået meget under tag-
dryp", Kk. Ordspr. 120. 1334 (Burkal).
barild, no. Mb. sted, hvor intet
er, øde, ubebygget plads; bygge på b —
,
begynde af b —, om fattige, som intet
ejer (Varde, Ribe st.), se Kalk. und.
ordet, jfr. brødløs, ildløs, skorstenløs.
bark, no. bark best. barket (Silke-
borg), måske samlingsnavn ; 6arA; i(Vens.);
bark æn (D., vestj., Thy, Heil. h.); bå^rk
best. bprk9n (Sams) = rgsm., bark på
træer og urter, kålrabi f. eks,; pel bark
(Skanderborg) løsne egebark af stam-
Feilberg: Jydsk Ordbog.
merne og tage den af til garverbrug;
lig. go imæ’l bark o træ (vestj.) trænge
sig ind f. eks. mellem mand og hustru;
dæn dæ ggr imæl bark o træ
vel ås9 gg imæl særk o knæ (vestj.),
jfr. borken; kanel-.
barke, uo. bark (Andst, Løgst.);
barken (Elbo h.) — 1) sætte skorpe, af-
barke; suw9l9n bark9r (Løgst.); å bark
lOflg træ9r (Andst h.); grød bårkdn^r, får
skorpe (Elbo h.), se borken. 2) garve;
barkød læjr (Rkb.). 3) a blow årdenliq
barket i§ærn9l (vestj.) prøvet ved svært
arbejde, stor anstrængelse ; barkes ve
mæ 9t (D.) strides stærkt med noget,
f. eks. smærte. — jfr. 4. bede.
barkelædres, uo. i udtr. do skul
bark9læjr9s (Agger) o: du skulde have
en dragt prygl.
barker, no. bark9r æn (Agger) et
barkskib.
barket, to. se borken.
barkning, no. i udtr. som: han
fæk æn årdenliq barkneii (vestj.) o: et
ordentligt lag prygl.
barieger, se borneleger.
barlig, to. bårl9 (Lindk. s., Rgkb.)
= maw9rlåd9n; hans kypr wå b—, tem-
melig magre; æn bårU æjn, mager egn;
30 6 — øl^ tyndt øl; b— klæj_ (Rkb.), tyndt,
fattig klædt.
barm, no. bar9m æn (Agger) i
udtr. som: stek di hån i di æpn bar9ni!
O: se til dit eget hjærte,
barnilijært(el)ig, to. barmhjåte og
barmhjåpU (D.) medynkvækkende, ynke-
lig; æn b— søjen å sijp, et ynkeligt syn,
jfr. barmvoklig; han såw så b —, bon-
ligt, æ hun sipr så b — te dæj.
barmlijærtiglied, no. = rgsm.;
„åw nåd å barremhjatehijed di fæk isinn
å ta mæ", Blich. Bindst.
barmvoklig; to. barmwokU (Ikast
s., Hmr. h.) ynkelig; „hun begyndte at
jamre og klage sig nok så barmwoklet "
,
Kr. VII. 105.
barn, no. Fire hovedformer: 1. 2.
barn, ban (hele Sønderjylland omtr. til
grænsen for a (s. d.) og æ). 3. bår
(nordlige del af Ringkøbing amt, Thy,
Mors, Salling; jfr. —rn). 4. ’bån (det
øvrige N. Jylland). — 1) barn et bom
(Åbenrå); baørn et byorn (Fjolde, Egge-
bæk): barn et born (Brader., jfr. Lyngb.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
