Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 barn
Sønderj. Sprogl. s. 45. 46). — 2) haon
et hydn (Ang.); hodn et bodn (Sundev.);
ban æn bgdn (Sem v. Ribe). — 3) bar
æn bar (Hjerm h., Thy, Mors, Agger,
Eising s.) ; bår æn bgr (Sall. ; Estvad s.)
;
bar æn best. -dn flt. bar best. -dn (Tøm-
merby, Lild s.); bår æn best. æ bår,
flt. bar, best. æ bar (Øsløs, Vesløs, Arup
s.). — 4) bån æn best. -9n flt. bon -9n
(Øst. Hanherred) ; bån æn best. -9n flt. lo
ban –9n (V. Hanh.); bån æn flt. ban (Hmr.,
Bøll. h. ; Bur s. er omtr. grænsen for
bår og bån; S. Nissum: bån); bån æn
bon (Kobberup); bån é best. bånt flt.
bon best. bon (Sejlstr., Vens.); bån é
best. bånt flt. bon best. bpn^n (Åby,
Vens.); bå^n å best. bånd flt. bon best.
-9n (S. Sams); bådn å best. bånø flt.
ben best. -dn (N. Sams); bå^n et best.
merl.) ; hun ska ha bar (Thy) ; hun dø
æiør æn bår (Mors) o: i barselseng; jfr.
tyk. — Almindelig kommer storken med
de små born; jfr. Wuttke s. 25; jorde-
moderen fører dem med sig i skrinet
(vestj.); jordemoderen „war uw å krat
de b9t9 dp å såjgraivdn, Grb. I. 12;
hornene komme fra S. Ho (D.). —
tøs, tøs, bet9 bår, no konp di får
hijs åp o æ bak mæ 9n tåsk o hans nak
mæ 9n hwiUri i hans mon o dn hæq i
hans hån! vuggesang (Agger);
såw, bån, såw ! di får æ hen o plåw,
’ di muw9r æ hen o gi æ gris,
såtv9r do et, så for do å æ ris (vest-
jysk). —
Barnet hedder i visen: plaskiask, ragiask,
skrabisand, skrabiskarn, piriskarn, lulilul,
Gr. G. d. M. III. 190; Lek i mk, Feilb.
bånt flt. bem, best. ben (Tved, Mols h.);2oFr. H. s. 140; slardr påt (N. Slesv.). —
bån é best. båned flt. bon best. -9n (Arde-
strup, Hornum h.) ; bån é best. bånd flt. bon
(Havbro, Ars h.) ; bån et best. -dt flt. bon
best. -9n (Støvr. h., S. Hald h., Harlev s.,
Randers, Ning h.. Røgen s.; Almind s.
ved Viborg, Sporup s.), flt. bon (Hads h.
Vor, Tåning, Åle s., Elbo h., Hvejsel s.,
Løgstør) ; bån et banet flt. bon bgnøn
(Saxild V. Århus) ; bon et bøn (Søvind s.).
Leg: en hyrdedreng står og gentager:
bæst9 bår, skitd skår (vest.) bedste barn,
skidte skarn; to andre løber omkaps hen
til ham; den, der kommer først, er da
b- b-; den sidste sk- sk-. — Af den
store mængde ordsprog om barnet kan
følgende anføres: „e ari bon jér dn
løsti mur", Grb. 230. 14; „Usd mand
bøn, Usd mand wælsiqndlsdr" (s. d.), Grb.
flt. bøn (Hundslund s.); bån æn flt. &pw3o235. 130; „næ mé skekd bøn eby, ka mé
(i det sydlige og vestlige N. Jylland til
nord for Ringkb.) = rgsm. ; ejef. „haj
spoivr om bontds nawn", Grb. 215. 50
(Vens.) ; frå båns bipn (smsts.) ; — hal æn
bån får æ præst (Andst) holde et barn
over dåben; de nøpr et o ryw i row,
nær æ bån æ gpr (vestj.), det nytter
ikke at vise tegn til fortrydelse, når
barnet er avlet, alm. ordspr. ; han æ
sil go baqetdr", Grb. 237. 153; „bdnt ma
ha e naivn", Grb. 248. 390; un ær æ
bår, il ær dn luled (Mors) fig. om en
arrig kvinde; bar ær en gus gaw, mæn
æn dawle plaw (Mors); hwær bår sir et
si dbwdr liq (Mors); æ bår lijdr et å dn
fbwr ærm, mæn, å dn ful tærm (Mors)
;
de ær et gåt bån, dæ ka straf sæ sjel
(S. Hald h.);. de ær bæjdr å wær jæn
guwd te å bær bår (Mors), o: er eiiiobåsn en jæn bæst (N. Sams); de ær æ
jabroder; æ bån ær et å æ ærm o ham
ino, Skgr. 11. 110.537, han er barnagtig;
dær seddr æn ban i æ ærm o hin (vestj.)
d. e. hun begynder at gå i barndom;
do snakdr et
få bon (vestj.) d. e. du har
at gore med folk, der ikke lader sig
narre; næj, lih bon da! (D.), næj, betd
bon da (Vens.), næj,, søddstd bon da ! (D)
udråb af forbavselse el. skræk, ligeså:
bar, dæ vindr i æ føstndfi (vestj. ved
kortspil); nær bon for djær vild, græddr
di et (vestj.); æn ka et ta ban å gør
gamdl falk aw (vestj.); a ska nåk ha
skyl få ål di swåt bon, dæ blywdr ggr
(vestj.) o: for alle gale streger; dæsom
æ mower vest, hwa tøst æ bån lidr, så
sol hun hin særk får o fo drek te dn
(vestj.); let ka fånyw bon, minør bddrow
å, va ska vi da nå gør, vi arm bon !&^ dæm (vestj.), let ka fånøw et bon, å let
sæpr æ kun (HadersL), Gr. GI. d. M. III. I ka bddrøw dt (Søvind s.); liq bon lijdqdr
s. 1 93 ; bon æ bon i hu di komdr (Lindk.) ; bæst ! så æ dræfi , haå dånst mæ hans
en frugtsommelig kvinde er mæ dn bån åhmor (vestj.); smg bon, smg sårdr;
(Mors), mæ bon (Vens.), mæ bån (Hira- |
stnwdr bon, stuwdr sårdr (vestj.); hvæm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
