Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bedepose —bedst 57
kornstra, som under høsten overspringes
af leen; jfr. ronnevæderstotter. 4) bé-
man (Agger), en mand, der byder til
gilde, bydemand.
bedepose, no. bæjpos æn -pos9
(Sundev., alm. Sønderj.) tiggerpose.
-beder; se kostbeder.
bedestakkel, no. hæjstak^l æn -kUr
(Malt) tigger.
bedested, no. hij9jsthj et (Søvind s.)
;
berstæj (Agersk.) sted, hvor man beder
med hestene.
bedestund, no. bæjstu’h cm (Malt)
gudelig forsamling.
beding, no. bipd^ti el. bed^fi æn
(Mors) en b— mog, o: såmeget, der
kan køres ud i en bed (s. d.).
bedrage, uo. bddrqw -ip9r -wd -ip
(Vens.); bsdraw -9r -drow -drawad (Lild
s.) ; b^drqw -drawd -drqwt -drqwt (Sø-
vind s,); b9dræj -9r -dråw -w9n (Andst
h.), tf. b9dræj9n (D.) ; b^dræj -9 -dro -dwdn
(Sundv.), ft. bddrow (Angel) ; bddHj -dryø
-drbwdn (Fjolde) =- rgsm., dog således,
at det i en del af landet bruges sjældent
el. slet ikke om bedrag i handel, men
kun om at forføre en pige, jfr, besove,
lokke; om andet bedrag bruges alm.
„ narre "
.
bedragelig, uo. bddræjU (Angel)
skuffende, f. eks. om et træ, som let kan
være hult el. råddent indvendigt (Hag).
bedrager, no. bddrawdr i -wdrdr
(Vens.) r^ rgsm.
bedrageri, no. b9draic9ric é -ipr
(Vens.) = rgsm.
1. bedre, to.; bio. bæj9r (D. alm.;
Thy—Framlev h.); béj9 (Søvind); bæ^r,
bær, bær (Sundev., Mellems!.) = rgsm.
jfr. god; de æ lisom let bæpr mæ ham
(vestj.); vi æ bæsr å tremøl som å dryw
mæ (Valsb.) det er lettere, bedre, at
trille os afsted end at drive os; de leq9r
bæpr te væst^r (D.), d. e. længere t. v.
;
kom b— in! kom længere ind i stuen!
til den, som står ved døren, alm.; „a
war ene be fordn ej bl di ar" , Grb.
14. 40, jeg var ikke bedre faren, end
alle de andre.
2. bedre, uo. bæjr bæjr^s bæjst (Andst
h.); li^js bej9s bejst bejst (Mors, Thy);
be)-9s el. ber -dr -9 -9 sæ (Vens.) ; de bæs
el. bær9s (vestslesv.) — 1) gore bedre;
vi ka nåk bæj9r dæj 9t; guj bæj9r 9t!
(Andst h.); dæn jæn ska et bæj9r, hwa
dæå dn bryj9r (vestj.), om venskabs-
forhold, 2) bedres, om sygdom og slette
kår, alm. ; de bæjrsr sæ 9n grynfcgan om
æ daw lisom Glust9 væhri, Kr.^VI. 327.
107, i Vens.: ligesom Sejlstrup vælhng,
om meget langsom fremgang; mi bror
bæjs el. bæjr9s (Agger); no trowr æ de
bæjs! wel I da splet dæn bpq ræn aj_!
(Agger), o: nu har jeg da aldrig set
mage, vil — ;
jfr, stige.
bedrift, no. b9drdwt æn (alm.);
huk. (Vens.; Sønderj.) 1) sidde i en stor
bedrift = ha moj å dryw o (D.) om
gårdsdrift. 2) di hår æn gråw b —
mæ 9t (D.), have travlt med, mest andre
folks sager (Mors; ligeså Vens.). 3) =
rgsm.; æn hans bedrdwt9 (Silkeb.); „slo
én prdt om wd gamdl bedr^wtdr" , Grb.
38. 19.
bedrifte, uo. b9drøwt -9r -9d (Agger)
udføre bedrifter, o: være virksom, på
farten; de æ svær, som han bedrøwtdr.
bedring, no. ber9ri æn (Vens.);
béjer9ri æn (Søvind s.); bæjr9ii æn (D.,
Thy, Sall., Løgst., Framl. h.) = rgsm.;
han æ komøn gåt o b— (D.); te bæjr9fi
(Andst h.); jfr. for-.
bedrive, uo. b9dryw -drow \-drdwn
I
(Sundv.) drive, f. eks. en gård, jfr. drive
;
han ka et b9dryw 9t (vestj.) få det ud-
ført, overkomme det.
bedrøve, uo. b9drow -9r -3f (D.
;
Sønderj.); b9dræw -9r -9t (Verst s.) —
1) gore bedrøvet, å b9drow jæn; a æ
b9drdwH (D.). 2) b9drdw9t tf. bruges,
idetmindste i D. og omegn, om hvad
der volder sorg el. vækker sorg: de sir
b — ud, æn b9drdw9t søpn å sij9, det
ser sørgeligt ud, et sørgeligt syn at se;
de gor il o b9drdw9t te (Malt, ligeså
Kolding egn); jfr. barmhjærtelig, barm-
voklig.
bedrøvelig, to. b9drdw9l9 (vestj.)
= rgsm., også usel, elendig: I elænø,
b9drdw9l9 Sjør9p saivns falk! (Ang.) I
elendige, usle Sørup sogns folk.
bedst, to. bio. bæst (D.,’|vestj.,
Agger, Søvind s., Sønderj.); bæjst (yens.,
Frisenb., Gjedsted s., Randers, Heil. h.,
Mors, Thy, Salling, Mds., Framlev h.);
bæqst (Silkeb., jfr. d—q) — rgsm., jfr.
god, bedre; m. h. t. æ —æj se hest; de
æ moj de bæst (D.) o: det allerbedste;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
