- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
58

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58 bedste—beg
hfui. (jor haus hæst (D.) ; de Jén bæjst ær
(Lild s.), det ene bedste, o : det bedste,
er; „folk skul ta dem iwor, de haj skul
em få dem te hejst" , Grb. 37. 3, d. e,
holde for nar; bruge en kjole til bedste
(Ang.) d. e, til stads.
1. bedste, no. mi hæjsts (Randers)
bedstefader, vist også —moder, ligeså:
„væ ænle, bønlil, gu ve bæjste", Yuelb.
s. 14; hæst^ for bedstemoder kan også
høres (D.).
2. bedste, uo. vi hår hæst^r 9m sårdn,
dær ær et^en gow9 ijæn (Holstebro) taget,
ledt de bedste ud.
bedstebeskub ,
no. hæstdh^skoh
(vestj.) et kortspil; den, som får sidste
stik, taber; efter anden forklaring spilles
det kun af to; A. tager det øverste kort
af „stammen" og lægger for B., som
tager det næste kort; hvis det ikke kan
stikke A.’s udlæg, må han tage ind, og
A. fortsætter og lægger frem til B. kan
stikke; de ggr o h —, o: går løs på
bedrageri.
bedstefader, no. hæjst9får (Salling,
Løgst., Framl. h., Davbjærg); hæst9får
(Vens.);j hæstafa æn -far9 (Sundv.) 1) =
rgsm., faders el. moders fader ;
jfr. 1 . bedste.
2) svigerfader (Sall., Løgst.) — jfr. olde-
fader, gode fader.
bedstekarl, no. bæjstkål æn (Lild
s.) avlskarl, forkarl.
bedstemoder , no. hæjst^muipr
(Davbj. s., Salling og fl. st.); hæstdmor
(Vens.) 1) = rgsm., faders el. moders
moder ;
jfr. 1 . bedste. 2) svigermoder (Sal-
ling, Løgst.), se bedstefader.
bedstepige, no. hæstpiq æn (Vens.)
mejerske el. jomfru på en gård.
bedække, uo. b^dæk (D.) om^
liingsten, der parrer sig med hoppen.
bedbmme, uo. h^dom -9r -mt -mt
(D.) = rgsm.
befal, no. h9fadl æn (Valsb.) =
befaling; gi æn h — tør, lade en befaling
udgå; jfr. befel.
befale, uo. hdfål -fol -fål -fål (D.)
;
h<>fål -dr -fol el. -fait -fait (Lild s.) =
rgsm.
befatte , uo. hdfat -^r -H (D.) =
rgsm. \ o h — sæj mæ.
befel, no. hefe’l (vestslesv.) : æ h —,
hefelsfålky de personer, som med nød-
vendighed hører til efter skikken for at
være tilstede under vielsen ved brude-
færd, nemlig: 2 horpiqdr, 2 rekunsr,
brudekoner, 2 brujpiq^r, 2 skafar^, den
ene fetskaf9r, som sætter mad på bord,
2 lesvæn; udtr. lyder: når vi har b

behøver vi ikke at betale præsten, hvilket
peger hen til det i Mellemslesvig alm.
forhold, at der findes en skreven (tysk)
vedtægt, hvorefter alle kirkelige forret-
ninger betales ; ordet betyder altså hvad
der er befalet; jfr. bestillingsfotk,
befikket, to. b^fikH (Hmr.) befippet,
jfr. forfippet.
befinde, uo. b^fin (D.): de fæk a
o hefin, at føle; hin hår a hefonøn i dt,
grebet i det, Andst h. ; han befingr sæj
gåt i H (D.) finder sig; uræt ska nåk
hefinds (D., N. Slesv.) opdages; „no wa
spréjt^n pr0109 å hdfbjdn grom9 gu^
,
Grb. 13. 37.
befippelse, no. bsfepels æn (Vens.)
overraskelse, forvirring.
befippet, to. bdfepdt (Andst h.);
bdfepd (Vens.) = befikket.
befiitte , uo. bdflic sæ (Vens.)
;
bofiit sæj (D.) = rgsm.
befordre, uo. b9fdj9 -rd -rH -rH
(Søvind s.) = rgsm.
befordring, no. bdfordrdtiæn (Vens);
bdfordreri æn (Søvind s.) ; befdjr9ii æn -d
(Silkeb.) — køretoj; „en stoj etar hole
Sor9n få don mé én befdrdr^ri de en
hérmaj skul skam se we", Grb. 119. 52.
befri, uo. b9frij (vestj.) = rgsm.
;
a b9frij9 mi nawn! (Hvejsel), sige born,
når de ikke længere vil lege med, jfr. frifra.
befriet, to. b9fri (Angel) forlovet,
om pigen.
befrygte, uo. b9frøqt -dr -dt (D.)
= rgsm.
befælle, uo. b9fæh (D., Fanø) be-
stride, overkomme; a kan et h— H.
befængt, to. h9fæ’h (D.) = rgsm.
;
b— mæ lus, skord , om utoj og styg
sygdom.
befølge, uo. i kortspil: do ska
b9føl9 i klør (D.), bekende med klør,
følge farven.
beg, no. béq el. heq é best. heq9 (Vens.)
;
béq -qdd (Heil. h.); bijeq (Hanh., Thy,
Mors) ; beq (Agger) ;
peq de (D., vestj.,
Sønderj.); pæq (Vind s.); pek de (Bradr.)
= rgsm., forsk, fra tjære; jfr. pei Molb.,
se skomager-.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free