Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Bennet— beråd
Bennet, no. se Benedikt.
benovelse, no. ildebefindende; „sait
drak di te knap di ku skywt wal djæ
loer å håd i djæ maw let benawels",
And. Begr.
benovet, to. ’bdna9t (S. Ho) angst
i forventning.
benrad, no. bjænraj æn (D.) ; hjen-
raj (Søvind s.) = rgsm.
benskade, no. hjænskå i (Vens.,
D.) = rgsm.
benskaft, no. henskawt (Bjært v.
Hadersl. ; Ang.) ; hjænskawt æn -wt (D.)
;
hijm- el. hjænskaivt (Thy) = rgsm. ; også
to.: hjcenskawP, med benskaft (Løgst.).
benskalle, no. hisnskaU æn (Lild
s.) benskaft; deraf to. æn bpnskabd knyw
(smst.) kniv med benskaft.
benstærk, to. bjænstærk (Vrads h.)
bruges f. eks. om en stud, stærk i ben
og gang.
bentand, no. bjæntæri æn (D.);
når born skifter tænder, kaster de mælke-
tanden ind under sengen el. ind i ilden
og siger tre gange : mus, mus, gi mæ 9n
bjæntæn, så gir a dæj dn gultæn; jfr.
J. Saml. IV. 244.
bentræt, to. bentræt (Valsb.) træt
i benene.
bentoj, no. bjæntøw (Rkb.): æ b —
æ skit på en hest, når benene intet
duer.
benværk, no. bjænwærk (Agger)
bentoj, for eks. på hesten.
benytte, uo. bdnøt -dt (D.); b^nøt
-9 -3 (Ang.) = rgsm.
-benyttelse, se af-.
benved, no. bænH, bændr (Søndj.,
Agersk., Brader.); bæn^t (D.) — et træ,
euonymus europæus, L. ; bonneved [?],
bennevej {bæn^væj’] (Angel); bænnevær
[bændvær’] (Als), J. T. 85. 301; bennet
lbæn9t] (Torning len), kristtorn, ilex aqui-
folium, L., J. T. 113.
benægte, uo. b^neqt -dr -neqt (D.)
;
bi>næjt (Agger) = rgsm,
benævne, uo. bdnomi -dr -wn
-wn (D.) = rgsm.
ber, no. se bed, bede, bid, bide.
beram, no. bdram æn (D.) ; de gor ’
a liq o æn b —, de ær o æn b —, det
er slumpeværk; også: han tåw dt o æ
b — (D.), på slump; o gyjr dt a si æjm
b— (Andst), egen tilskyndelse.
beramme, uo. bdram -møt (D.) ==
rgsm. ; b — æn mød (D.).
berapning, no. bdrapndri flew(Støvr.)
grov afpudsning af nogne vægge i ud-
huse med en kalkkost.
bereden, to. Mb. dær ær æn bdrhn
ceb åpå ham (Vens.) han taler godt for
sig, har et godt snakketoj.
beredskab, no. i udtr. han hår
I
hans muj gåt i bsreskab (Vens.) o : taler
meget, har godt snakketoj ; hå H i bdre-
skab (D.) have det rede.
beredt, to. bdræj (Malt) — 1) =
rgsm. , færdig med forberedelserne til
noget. 2) = rgsm., fo æn skin bdræj
(Lb.) o: få det garvet.
beregne, uo. bdræjn -jn tf. (D.) =
rgsm.
berejst, to. bdræjst (vestj.) = rgsm.,
’alm. i lim.: han æ vit b — i hans muw^rs
grøgryd, el. åskkrpq, el. frå hans muwdrs
dåwdrpåt te hin nåddrgryd , el. han æ
vit b—, han hå væn jæn gåfi te møl,
tåw gåti te smidds (vestj.).
berette, uo. bdræt -dr -dt -dt (D.)
— 1) alm. (Sønder- og Norrejyll.) om at
tage en syg til alters. 2) ligeledes alm.
som rgsm. at berette, meddele.
bergflsk, no. „draw do bård bærd-
’feskdt i Ian te mæ", And. Bars., tag
b —en op til mig, = rgsm., festretten.
bero, uo. bero -or -o -p (D.) =
rgsm.; læ ræjsdn berow (Støvr,),
berrer no. se bidder.
Bertel, no. Batdl (Randers) ; Bærtdl
(D.); Bapl (vestj.) — alm. mandsnavn;
„å så Batel å hans kuen", And. Bars.;
„er e ene Batdl, de hæ m^jsk?" Grb.
43. 14; do blin Bærtdl! (D.) til en, som
I
ser dårligt el. overser det, han søger.
berygtet, to. bdrøqtdt (vestj.; Grenå)
om, msker og tkig, meget omtalt, be-
romt; han æ swær bdrøqtet (Han h.);
hendes datter var godt berygtet for hendes
skjonhed Kr. VII. 215; „do hverken æ
berygtet få rigdom heje guehied". And.
Frieri.
beromme, uo. bdrom -mt -nit (D.);
bdræm (Rkb.) = rgsm.
berommelse, no. berotndls æn (D.)
= rgsm.
beråd, no. bdro flt. (Andst, D.);
bdrai (Nordslesv.) — a wår i mam) bero
mæ mæ sjæl, tvivlsmål =^ rgsm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
