Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
benbrud—benneke 63
flt. bm (Agersk.); bijpn (Thy, Mors,
vestj.); a vel et gor mæ te hun får 9n
hij9n o knaw (Andst); dæn hij9n mo do
ha ård^nliq vænt o aprsip in^n do tæpr
9n, om do ka gowøl 9n (D.) fig. o : under-
søge opgaven, om man kan magte den;
„de æ hjæn de bæ cét" Grb. 239. 198,
det er benene, som bærer kødet, ordspr.
;
hor, tar som 9n bijn (vestj.) ; dæ^ dæ
brækar bijpn at^r mald (marv) ska bræk lo
hus at9r kowdn (korn) (vestj.) el. brække
vægge efter piger, Sgr. III. 108, 478 (Sir).
4) fritstående stolper, der i bindingsværks-
bygninger bærer hovedremmen og spai-re-
værket, flt. bijpner (Mors, Thy); ben,
som bærer møbler, alm. — jfr. agter-,
aksel-, ankel-, bag-, barns-, bonne-^ bord-,
brude-, brusk-, bryst-, bukse-, bøgl-, fils-,
fiske-, ham-, hojrems-, kind-, kjæbe-,
kjød-, knæ-, knækkel-, ko-, krave-, krog-, 20
lade-, lår-, menneske-, møller-, nusse-,
pande-, pregle-, side-, stole-.
benbrud, no. benbrår [e^] (Agersk.)
;
bjænbrod æn (D.); bjenbråj et (Søvind s.)
= rgsm. ;
jfr, hund.
bende, no. bæn et == (Angel, Fjolde,
Eggebæk) — 1) en bås i stalden til krea-
turer, til hest el. et par kør. 2) bende el.
bænde kalder fiskerne ved Vesterhavet et
knippe fisk, enten løse fisk el. flere småknip- so
per, sammenbundne med simer til et. Mb.
bende, uo. se bænde.
bendrejer, no, bjændræpr i (Vens.)
= rgsm., se knokkeldrejer,
bene, no. bjæn æn -er (Ribe) ben-
knap, i hornenes spil om knapper, mods.
æn metals, en knap af metal.
benedder, no, bjænjæåar de (Andst)
;
bjænedr (Vens.) = rgsm.
benedicite, i ordspr. : jæn sæjdr et, 40
æn adn et ant , dæn trire sæp : benedi-
cite! (Varnæs s.) formodentlig om for-
skellige meninger, hver har sin (?) ; stam-
mer mulig fra klosterskikken, at ingen
af munkene ved bordet måtte sige noget,
forend abbeden havde læst b — (vel-
signer! o: bordbonnen).
Benedikt, no, : ingen kan af som-
meren prale, forend Gjertrud og Bene-
diktus har rystet deres hale (Sams ?)
;
„Gjærtrud å Bænd, di røster djer ænd",
Kr. IV. 370. 261, d. 17, og 21, Marts;
Bænst er i visse egne et alm, mands-
navn, således syd for Ribe.
benediktrod, no. J. T. 101, en
plante, feber nellikerod, geum urbanum L.
(Ålborg),
beneret, to, bjænøre (Agger, vestj.)
fuld af ben, mager.
-benet, to, -bijnd (Sams); -bij»n9 el,
-bdn^ (vestj.); -bjæned (Han h.); -bjæna
(Thy, Løgst.); -bjcent (Vens,); bjærpt
(Sall,; Mds, h,); -UnH (Bj, h., Søvind s,);
-ben9 (Agersk,) — ukendt i betydn, fuld
af ben, derimod alm, i smstn, ;
jfr. bøgl-,
hjul-, hoj-, klejn-, krog-, krum-, lang-,
lav-, poj-, skjæv-, stiv-, træ-,
bengel, no, berpl æn -dr (Agersk,,
Varde, Andst h,) en lang opløben dreng;
htsk, bengel, en stang,
benhæfte, no. bjænhowtar flt. (Lb.)
benskaft, f, eks, på kniv, bjænhowt^rff to,
benhård, to. bjænhgr (D.) = rgsm.
benikse, uo. bdneks (Andst) — 1)
han vil b — mæ, gore mine ord til logn
(tsk. nichts). 2) [b^neqsJi (vestj.) have
samleje med.
benkam, no. bjænkgm æn (D.);
bjænkåm æn (Lb.) = rgsm.
benknap, no. bjænknap æn -p (D.
;
Heil. h.) = rgsm.; jfr. bene.
benknop, no. bjænknop æn (D.)
benstkkyet på en pibe, hvori slangen er
skruet.
benlag, no. bjænlaw (vestj.) ben-
stykket på et skind,
benløs, to, benløs (Ballum) ; benlojs
(Hadersl.); bjænløs (D., Vrads h., vestj.)
om msker og dyr, som på grund af syg-
dom el. svaghed ej kan gå, jfr. ledeløs.
benmølle, no, bjænmøl æn (vestj.)
mølle, hvorpå der males ben.
1. benneke, no. benøk æn -ar (Mors,
Andst); bonøk æn -dr (Vejr., Mds h.);
bonek -ar (Rkb,); borpii -dr (Vind s,) —
gæmme; ordet er glds. og ved at dø ud;
lid åp i æ benakar, mest spøgende (Mors)
;
bonak (?) (Ikast), klædningsstykker, alle
slags småting; benakar flt, (Vens.) gæm-
mer; måske hører hertil: å ta benaki å
ham (Vens.) skindet o: flå,
2. benneke, uo. flå; „hæhns to di
wal skeåc å mæ te wæalaw få di måner
de a hd benake" , Grb. 220. 13, til veder-
lag for de mange, jeg har flået.
3. benneke, uo. benek -ar -at (D,):
små horn h^nakar aw, bener afsted, små-
løber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
