Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 bi -bid
mellem hold bi, o: stands, og: holdt
bier ! dæn jin æ ældr dæh an som æ hi
ætdr æ blom (Ang.), om folk, som bag-
taler eller forfølger hverandre; han se9r
så hot som åh hi va vækflojdn (Mellem-
slesvig); de bier, der sværmer for St.
Volles dag (29. Juli), dur til at over-
vintres; skal der bier i en ny kube,
skal der først sættes en kat ind i kuben,
(D.); hjæd æn (Thy); hed æii -i>r (Lild
s.) ; hjed ed (Hindst.) ; hæ é (Vens.) ; hed é
(Løgstør); hed -dH (Støvr. h.); „han so
jenterf de a ene ku få hæ åpå^’ , Grb.
2. 28, jfr. 94. 97, få bid på, d. e. få rede
på ; „ heddet begyndt å gå hen " , And. Fisk.
;
o : fiskene hørte op at bide på krogen ;
jfr.
bræmse-, næse-, over-. — 11. en mundfuld
af mad, en bid brød: hid æn (D.); hej,
så går der ikke mus i den om vinteren, loftejjæ/^ (Thy, Lild s., Mors): hi ed (BmåsX.):
Kr, VI. 267. 131. 132; vil en sværm bier
flyve bort, skal man „tinke" for dem,
det er; banke heftig på en el. anden
metalgenstand, morter el. kobberkedel,
så flyver de ikke videre, J. K. 179. 10,
jfr. smsts. 9. 11. 12. 13.; samme skik Mel-
lemslesvig; gåde: æ vår te gil, æn lih
sort man o mæ han vil, jo vær æ slåw
frå mæ, jo vær haé vil o mæ ? Fb. Fr. H.
hej at (Røgen s.); hæ e (Vens.); hi æn
(Sams); hej æn (Sall., Havbro s.. Års,
S. Hald; Skanderborg); hed æn (Vrads,
Hvejsel s.) ; her æn (Agersk. (?)) ; et heq^n
hej (Silkeb.), en lækker mundfuld; „hæ
hyr an ej^ , Grb. 248. 385, den ene bid
byder den anden ind; dær æ åhr så
uh æn hed, dæn før jo æ årm te æ mon
(vestj.); „ino hoe a så manne, te hwær-
144.13, en bi (Valsb.) ; se brum-, humle-, 20 ken dæ helle di tow do hoe ska kom
krog-.
bi, bio. vistnok kun sjældent i N.
Jylland og da med hentydning til bi,
bydemåde af at bie; Holdbi er navnet
på en kro; plt. bi, htsk. bei; turde fore-
komme hyppigere i Sønderj. ;
jfr. bi, no.
;
se bilæggerovn, bistilt, bivogn.
bibel, no. hib9l æn (Vens.) ; hihel æn
(Sams); hivdl æn -vldr (D.); hifH æn
te å mangel et bej å ywelawten", Tkjær
IL 80; „fær æ it et bi mæ?" J. M. 48.;
æn hir hrø (Spandet) se III. 3. — IH. det
skarpe, æggen på skærende redskaber:
hjed æn (D.); hed æn (Andst, Jordrup,
Taulov, Hindsted h.^ Løgstør); hæd, hed
(Thy); hé h hest. hæt (Vens.); hej, hed
(vestj.); hej æn (Sall.; Silkeborg); hej et
(Vrads h.) ; her et (Agersk. ; vestslesv.)
;
(Sundv., Angel) = rgsm.; ordspr. : a hårsobe et (Sundev.): — 1) oe hed å æ knyw,
hodd løst i hivdl å hsmb^l, så han æ
maå (Andst h.) se bimpel.
bibelfast, to. hivdlfast (Malt) om
en mand, som er vel hjemme i bibe-
len, el. om hvad der kan bevises af
bibelen.
bibelhistorie, no. hivdlhistård æn
(D., vestj.) en lille lærebog, der inde-
holder den bibelske historie; jfr. grund,
lærebog.
bible, uo. Mb., rinde; han er så
beskjænket, at brændevinet bibler oven
ud af ham (Vens.), jfr. pible.
biblomme, no. Mjhlom æn -9r
(Fjolde) fællesnavn for flere gule blom-
ster af de kurveblomstrede , som bierne
søger, taraxacum o. fl., se troldblommer;
biblomster (Himmerland) J. T. 313.
bibre, uo. Mb. se bævre.
bibrod, no
brod hos bien.
bid, no. I. et bid, f. eks. af en hund;
sædvanlig bruges istedet uo. at bide og
sætningen omskrives derefter : hid æn
æggen; vel æ hed et, så skal æ røk, om
leen: ryggen, kræfterne skal føre den
igennem, når den er sløv; sliv æn knyw
te hed; dær ær eydn hed får dn, slow i
æ hed (Andst), jfr. ru; nok også: et godt el.
mådeligt bid (Slet h.) gode el. slette tænder.
2) lig. om et menneske: han el. hun æ
skrap i æ hed (Agersk.) har en hvas mund,
skarp tunge ; hwas i æ hed (Elbo h.) ; han
io gir å æ hed el. hej (vestj.), giver af
biddet, bruges i dobbelt betydning: 1,
skælder ud af biddet o : munden, 2. bort-
giver noget af biddet o: mildnes efter-
hånden i sin tale. 3) noget at bide i,
græs : dær æ ful hed får æ kypr (Andst),
o: græs i overflod; fo hej (Thy), få halv
mellemmad. 4) noget, der bider, o: lus;
hed æn -dr (Lild s.); a ka et hål mi
how9 fri få hed (vestj.), jfr. Kr.Vl. 270. 161.,
hihrå æn (Sundev.) = so de må i julen kun nævnes ved et kælenavn
som bid, stude. 5) mundstykket, spidsen
af en tobakspibe, é hej (Havbro s.) ; æ her
å æ pif (Spandet), se mundbid, pibe-;
jfr. kverke-; bed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
