Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betragtning—bi 69
betragtning, no. bHraqtn^^ æn -or
(D.) = rgsm. ; i tim. : tæj i h —
.
betro, uo. hHråw -w<)r -w -w (Andst
h.) = rgsm.; h — jæn néwsd; han æ
moj hHråw; „de é håd9 unc å gåt å wæ
møj h9troivdn", Grb. 239. 192.
betryk, no. hdtrøk æn (D.); huk.
(Vens., alm.) = rgsm. ; a tvår i æn gråw
b —; å kypr i h— mæ jæn, køre for
ningstid; ,hue f;l han put sæ i rowet
hoh han wol hat lians betænkning i",
Tkjær 2. 8, hvorfor han netop skjulte
sig i rugen, det har han vel tænkt over,
haft grund for.
betænkningstid, no. hdtæykwristij
æn (D.) -= rgsm.; „ol fat så wa de h9-
terikrnristif’ , Grb. 111. 81.
betæppe, uo. hdtæp -H (Braderup)
ham, når han er i b —, forlegenhed, for lo gribe på fersk gerning.
en køretur; i h— mæ, får: i forlegen-
hed med, for; i nød å b — da ka et
skrahr ad, kan det bruges; han hår
eypn b — dæn kål (Andst h.); se penge-.
betrykskrædder, no. bdtrøkskræj^r
æn (Andst h.) en dårlig skrædder, som
kun bruges i nød, jfr. bukseskr-, fikkeskr-.
rempesk-.; bæslingsnedker ; klattensmorer,
nellikesmed.
bevare, uo. bewår (D.) == rgsm.,;
guj bdwåras wal får ålt hwa som unt
ær! se op-.
bevendt, to. bavænt (D.) = rgsm.;
de ær et nåwH b —; de æ søld b — wæ
H; de ær et æn hæjt b —/ „sbnt løhi
tøs9r plejr ene å wér swor méij b^wénc^
,
Grb. 52. 194.
bevilling, no. b^mpii (Vens.) =
betræk, no. bdtræk æn (D.); itk. aorgsm.; „préjsti soja, næ Knark Las ku
(Vens.) = rgsm., jfr. overtræk; pude
betussiet, to, bHusi^d (Hmr.) =
betuttet.
betuttet, to. bHupt (D., Andst h.);
bHut^ (Sundev. ; Ang.) — 1) = rgsm.
2) „b — i det" er den håndværker, som
har påtaget sig mere arbejde, end han
til en vis tid kan overkomme. Hag.
betyde, uo. batyj -9r -yj -yj (D.);
bHy -9 -tøi -ty (Søvind s.) = rgsm.
betydelig, to. batyjph (D.) = rgsm.
;
de wå te æn b — gawn få ham.
betydning, no. = rgsm.; „så war
e ene u^n bHyaneri å tref jén, de ku wær
om sé å fletik te jacan" , Grb. 72. 23,
flink til jagten.
betændelse, no. bdtæn^ls æn (Mors)
;
bHæjHs æn (Vens.); bHænsls (D. glds.)
1) forkølelse (Vens.). 2) hovenhed.
brei^ ham bespons bewildii fåre97i" , Grb.
81. 7.
bevis, no. bavis æn -dr (D.) ; b^ivis é -t
flt. -9r (Vens., Heil. h.) = rgsm.
I
bevise, uo. bsvis -vis -ist -ist (D.)
I
= rgsm. ; se over-.
beviselig, to. bio. bavisals (D.) som
j
kan bevises; de vel a skaf b—
.
I
bevæge, uo. baveq tf. -dt (D.) =
30 rgsm.
bevægelse, no. b9veq9ls æn (D.)
— rgsm.
bevære, uo. b9vær sæ (Fjolde) 1)
hjælpe sig, bjærge sig. 2) Mb. befatte
sig med noget (Sønderj.).
beynke, uo. fteø^A; (Fjolde) : b —jæn,
ynke en.
bi, no, hi æn -dr (Brader. ; Sundv.
;
Norup s., Heil. h.) ; hij, hic æn, -pr -cer
betændelse; jfr. bryst-, hjærne-, lunge-. 4o(Vens.); hij æn 6ij (D., Vejr., Thy, Mors,
betændt, to. h9tæn (D., Mds, h,);
b9tæn (Mors); hdtæjc, bdtæ-nc (Vens.) —
1) stærkt forkølet (Vens.). 2) hoven,
betændt (D.). 3) hHen (Søvind s.) op-
tændt af attrå efter, altid i mindre god
betydning: han æ så haten får å kdm i
tjérpst^n. O: blive soldat.
betænke, uo. hatærik -dr -tæM -tænt
(D.) = rgsm.; „a ska betænnk hin, suort
Sams, Saksild, Tiset, Sall., Mds., Agersk.,
Angel); hej æn 6e/(Rgkb., Halling, Rand.,
Tved, Mols, Sall.); hej æn hej (Fjolde);
bæj æn hæj (Hasl. v, Randers; Vejlby v.
Årh.; Rougsø h.) = rgsm., æ hij di
bjær9r (Andst), drawdr, dræjdr (vestj.),
samler ind; så bjærdns som æn bij; æ
hwid hij siværmdr (Brusk h. ; Valsb.), det
sner; „do døj^r ene å warm, næ di hwij
a, mæ et fårloer å et bette kon flæsk", &" ft^/^r ka swarm," Grb. 242. 252.; tbw
Blich. Bindst., forære; hastd hdtænt æ \
bpr, men: mand bi (Brader.); tæj æ hij
hastd fåtrø’t (vesti.); hdtint (Randers). i
åp (D., vestj., Thy), ryge dem ud med
betænkning, no. bdtærfkneri æn (\) .) : i
svovl; hål hij, betd hij! så æ man, hans
a fæk fjåwtdn das h— g dt o : betænk- [
bij flétv hæn (Mors), heri er et ordspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
