Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 bindeegn—bindesål
bindeegn, no. benæjn æn (Hmr.)
den egn, hvor strikningen bliver brugt
som indtægtskilde og industri, fornemme-
lig Hammerum herred samt vestl. del af
Lysgård og Medelsom herreder.
bindefrost, no. benfrost æn (vestj.)
stræng frost.
bindegal, to. hingal (D.); hin9gal
(Andst) — overmåde vred.
bindegilde, no. bingil æn (D., alm.)
gildet, hvorved den bundne løser sig, se
bindebrev, kaldes også bindelsebqj tid (s. d.).
bindegrød, no. bengrør (Holmsl.)
en ret grød, når den sidste kjærv er
bunden.
bindehose, no. benhoms æn (Hmr.)
;
bejhwos i best. -hwbsi flt. huw9s hest.
hwosdn (Vens.) — strikkestrompe ; æ binhos
æ næst ve æ bæjmans pos (Vlb.) d. e.
fortjenesten ved strikning er så lille.
bindehund, no. binhun æn -n (D.,
Sall.) ; hejhuj i best. -huj flt. -huj best.
-^n — 1) ^= rgsm.; hun æ som nåuo
binhun (D.) arrig, bider ad alle; han
glow9r som ndw9 binhun (Randers) om
den, som stirrer stift på noget. 2) en
lort, alm.
bindeklæg, no. binkleq (D.) rigtig
sejgt og stift klæg.
bindekrog, no.: i besøg el., hvad
der var almindeligere, til „bindestue",
så var de „fem pinde" i en uafladelig
feberagtig bevægelse; det eneste ophold,
der skete, var for at flytte noglet på
„ bindkrogen ", J. Saml. IV. 18. (Faldborg
s.); den dobbelte krog, hvormed garn-
nøglet fæstedes til strikkerens klæder.
bindekræmmer , no. benkræmør
æn -<)r (Hmr.) bissekræmmer, der går
med uldtoj, strikkede varer.
bindekulde, no. benkul æn (Rgk.)
= bindefrost.
bindel, no. se bændel.
bindelag, no. binlaw æn (D.) —
1) det øverste lag korn på læsset, hvorpå
læssetræet ligger; vi hår træf lawfåru’ddn
æ b — (D.). 2) når man murer, lægger
torv i stak eller hø på vogn, lægges
bindelag tværs over det, som for er
lagt, for at binde det, jfr. binder 2.
bindelse , no. benøls (Vor h. ; S.
Hald); binøls (Elbo) — hårdt liv, for-
stoppelse.
bindelsehojtid , no. binølhøp æn
(Sem V. Ribe, vestslesv.) — bindegilde,
se bindebrev.
bindenogle^ no. bennåqdl æn -qbr
(Hmr.) strikkenogle.
bindepind, no. benpen æn -n (Hmr.);
binpin æn -n (Søvind s.) — strikkepind.
bindepæl, no. „så hugger han pen-
gene ind i hans b —, der stod midt i
gården", Kr. V. 351; en pæl til at binde
fremmedes heste ved.
binder, no. berpr æn -3 (Hmr. h.)
— 1) en person, som strikker; æn gows
berpr, en som strikker godt; / hår nak
ben3rd iawt^n, se bindestue; „binderne"
lærtes op fra små, både drenge og piger;
om sommeren blev der bundet, når lej-
lighed gaves, karlen kunde gå strikkende
ved møgvognen; hornene, når de Iseste
lektier; om vinteren strikkedes der daglig,
hver aften var der bindestue (s. d.), så
hist så her, og derved sparedes lys og
varme for de enkelte. Markarbejdet for-
somtes, ingen vilde gore strengt arbejde,
man kunde se voksne karle i arbejds-
tiden stå ved husenden og binde; der
nævnes, at en mand for 50 år siden bød
8 skilling i dagion, kosten og skråtobak
for at lukke et dige, uden at han fik
arbejdere. 2) binør æn (Hmr.) spids
sten ved brobygning, de forbindes ved
„ strækkere " (s. d.) ; — jfr. bindelag, af-,
børsten-, lime-, løb-, op-.
bindesten, no. bcnstepn æn (Ulvb. h.)
en sten udenfor doren med ring i til at
binde en hest ved.
bindestue, no. benståw æn (Hmr.
h.) strikkestue, hvor strikkerne samledes
til fælles arbejde og underholdning, så
hist og så her på forskellige gårde i
bindeegnen; et vist antal favne garn
måltes af under et af alle noglerne, det
lagdes i en „reykn^if på bordet, alle
enderne førtes over en krog i loftet
[gillikrog?], og strikningen begyndte under
samtale, sang, fortælling; deres garn,
som ej fulgte trop med bindingen, kom
i filte, så det gjaldt at skynde sig; jfr.
binder, se Kr. I. fortalen.
bindesål, no. binsol æn (D.) og
læderet dertil: binsollæpr de (D); sålen,
som lægges umiddelbart på skomagerens
læst, og hvorover overlæderet strammes
ved bånd; læderet dertil er for det meste
kohuder, af „hjemmeslagtede" hoveder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
