Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
binde—bindebrev 75
strikke, alm. i N. Jyll.; min bedstefader
og Maren Brigsted fik ikke deres ret
bunden, Kr. VI. 132. 191., o: såmeget
strikket som der var sat dem for; i den
søndre og vestre del af N. Jyll. samt i
S. Jyll. derimod „pregle"; b — æn huw^s;
æn gån, et fiskernæt; der var ingen
anden udvej, end at de for en stor del
måtte binde deres udgifter ind, J. Saml.
IV. 18, o: ved strikning skaffe tilveje.
4) fange med ord, stoppe munden på en,
de, ka nåk vær, han bon ham; binde en
med bindebrev; binde med trolddom:
bin æn howwårm (Andst); „bunden"
(Hors.) uskikket på grund af trolddom til
samleje, om manden ;
^Abraham tva kdl
får å bej hans bøs, så han slo klek^
,
Grb. 221. 13, d. e. ved trolddomskunster
hindre den i at gå af; jfr. J. Saml. IV.
117. 18.19,20. 122. 31.32.33. 137.62.
155. 114. 5) forpligte sig til, a vel et
ben mæ te H; lær a mæ bin, skal æ
ås3 læ mæ før (Mors); ja ves æ han
boni)n, mæn som æ hun te æ pøls (D.)
o: til hvad han helst vil. 6) være bonsn
i maven (Søvind s.): have forstoppelse;
ligeså de ben^r i lywH (S. Hald); jfr.
bindelse. 7) da bon H, de bon årddntliq
(Andst), det slog hovedet på sommet,
afgjorde sagen; de binør et, nær han
tæsk9r (D.) det fremmer el. forslår ikke
noget; dær vær myd soi, de bin^r int ålt
(Vlb.) folk siger meget, men det stem-
mer ikke altsammen med sandheden;
æ låwt bin^r et (D.) slutter ikke, er
ikke tæt; beJ i umtvm (Vens.), beslå
med jærn; dæn sist kære binør æ las,
ordspr. (vestj.); — b — af: bin gån
aw , binde hårdt på forskellige steder
om garn , inden det farves , for at
frembringe et stribet mønster: awbonøn
gån (D.); en måde at gilde handyr på
ved at binde pungen af. — b — an:
b’m an mæ jæn (D.) = rgsm. — b —
fast: = rgsm. — b— i: bin æn refi i
(D.) — b — ind: bin kuw^n in, køre
korn ind; bin æ kypr in (D., Mors)
tage køerne på stalden om efteråret; —
b— om: = rgsm. — b — op: bin æ
kål åp o æ ku (D.) ; beJ åp (Vens.) sætte
selskafterne i forbindelse med fodtræerne
på væverstolen; binde korn op (D.) —
b — på: bin g (D.) om den fødende
ko, trænge på med fødselen, jfr, hænde;
’
også fig. : han bon gråw g, trængte stærkt
ind på; bin jæn tiåwH o æ ænn =
rgsm. — b — sammen: bin samøl (D.)
~ rgsm. — jfr. kast-.
bindearbejde, no. i ordspr. de bin-
arbad æ stræ^! så Hwebjæra kapalå’n,
han skut bær tweUridr in (vestj,); her er
et ordspil mellem tvillinger, d, e, tvilling-
horn, og en kærv med to neg sammen-
10 bundne, der også kaldes en tvilling,
bindebrev, no. binbrow æn -w (D.)
;
binbro æn -o (Fanø)-; birølsbrotv æn -w
(Sem) — et brev, som unge folk skriver
til hverandre, for det meste kunstig ud-
skåret og malet, og som indeholder nogle
gåder el. en tråd med mangfoldige kun-
stige knuder på ; kan den, som får brevet,
ikke løse gåder og knuder, er han for-
pligtet til at gore et gilde, som kaldes
20 bingit; binbojl (Rkb.) ; binalshøp (Skjær-
bæk); somme steder gives en storre gave
(et chatol f. eks.) til vederlag (Rgk.) ; man
kunde kun binde på tamperdage eller
fødselsdage, jfr. J. K. s. 289. VI. og Sgr.
IV. 209., O. Nielsen, Kbhvn. på Holbergs
Tid s. 191.; som prøve kan anføres:
En morgen tidlig jeg gik ud, da randt
det mig i sinde,
at tamperdag nu for mig stod, og jeg
30 dig vilde binde.
Jeg binder dig hverken med bånd eller
bast,
det alt for grovt mon være; — men
med et sporsmål fuldt og fast,
kan du rnig det besvare, kan du mig
det udtyde ret:
hvad hendes navn skal være, som du
nu have skal til brud
og leve med i ære? Kan du mig det
udtyde ret,
da vil jeg fri dig give; men kan du
ikke gore det,
så skal du bunden blive. Bunden er
du, og bunden skal du være,
indtil du løser dig med ære! Så ville
vi have os en kop kaffe eller to,
og det ville vi sidde og drikke i ro;
vi ville dig ikke foreskrive,
hvad du os i dette lag ville give!
50 Til slutning ønsker vi dig karsk og sund,
indtil haren griber en hund og to
rosiner vejer et pund,
og til en okse kan tale og en gedebuk
kan gale (Nordslesv.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
