Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 bismer —bitte
vinduet, betyder det lig i huset, Sgr. 111.
126.608. (Samsø); formodentlig = bifugl.
bismer, no. besmdr æn -9 (D., Thy,
Sall., Mds. h.); bæsdm æn -dr (Fjolde);
besma æn -rd (Sundv.); besmd æn -rs
(Søvind s.); bæjsmar æn = flt. (Vens.,
Løgst.) — en stangvægt til at veje på,
jfr. bladvægt, vinser, vægt; gåde: hwa
æ de, dæ lævdr om i ah Ian o sæj^r æ
san? (Ribe); el. får som æn preql, ywn
ud te æ sij9r? (o: stifterne, der er ind-
slået som vægtmærker), smsts.; el. hvad
er det, som har ojne i stjærnen (panden)
og forstand i enden? (Vens.).
bismerkrog, no. besm^rkrgq (D.)
krogen på enden af bismervægten.
bisp, no. besp i [-ar] (Vens., alm.);
beesp -9r (Fanø); bejsp æn -dr (Agger)
= biskop; han sed’^r som æn b— i æn
swånre (Andst), udtryk for stort velbefin-
dende, også: som æn b — o æn honsrån
el. i æn skidhus (vestj.) eller blot: sej
såm æn bejsp (Agger) ; æn ka lær bespons
hun el. dræi^ å spis bon (vestslesv.) at
spise bonner, siges til kræsne; „mé ka
let ta fæjl, sd bespdn, hqj cøst piq^n få
frow^n’’, Grb. 246. 353. ; æ vin æ nijssvis
nåk te o bles æ besp hans hat aw\
æ besp hå nåk kor hær fåbi’ (vestj.) siges,
når kokkepigen har svedet grøden.
bispemøde, no. bespmød æn (Vi-
borg): når biskoppen visiterer, skal hor-
nene til b — i kirken, kaldes andre steder
bespeksqm’dn (Andst).
bisperede, no. se provst.
bisse, uo. se bese.
bisser, no. bis æn -dr (Vens.) ; bisdr
æn -dr (Malt, Andst, Agger) ; bisdn æn -dr
(Agersk.); bisd æn (Sundev.) — 1) en
dårlig person, der spiller og drikker sine
penge op; han ggr å blywdr te æn bisdr
(Lindk. s.); æn sold b —, han ser bisdr-
worn ud, sludsket i klæder. 2) bisdn,
og flt. bisdrdr pænt navn for lus (Sundv.
o. fl. st.), jfr. basse, bider. 3) bisdrd
(alm. vestj.), om små horns tænder.
bissi, no. bisi æn -dr (Agger) lus,
jfr. basse.
bistade, no. bistad æn l-addr] (Andst);
bistå é [-dr] (Vens.) kube med bier i.
bistage, no. biståq æn -staqdr (Hvej-
sel); itk. (Røgen) = bistade.
bistand, no. bistån æn \_-ån\ (Andst)
== bistade.
bister, no. bistdr (Vens.) vred;
„haj war e tåld å frædh m^sk, men fkk
di ham låne om léii bistdr, så skul di
wb dém", Grb. 17. U; hujdn i gordn wa
så møj bistar we ham", 225. 41.
bistik, no. bistek æn = flt. (D.;
Sundv.) == rgsm.
bistillet, to. bistil (Vejle) en b —
vogn, en vogn, som ikke er forsynet
10 med kasse el. fjæl, til at køre langt
tømmer på.
bistimmel, no. bistemdl æn (Vejle);
= biskarv.
bistok, no. biståk æn -k (Vejr.) =
bistade.
bisværm, no. bisværm æn -rm
(Sundev.); biswarm æw -rm (D. ; Agersk.,
Bradr.) = rgsm.
bitræ, no. bitræ et -ædr (Brader.
;
20 Agersk.) bikube med bier; gåde: hot
hiøs honsløs ,
gambit falk tænløs? Fb.
Fr. H. 144. 18.
bitte, no. bet æn -dr (D., alm.);
bit æn (Vens., Hindst h.); bet æn (Fjolde)
— en smule; de lo i bepr o bråkdr, i
stumper og stykker; æn bet ref, men:
æn Uld bet, æn bet brø, æn bet o spis;
åldr æn bet, ikke en smule; jfr. vitte,
Aasen: vett.
bitte, to. bep (vestj., Mds. h., Thy,
Mors); betd (Vens., Hindst, Støvr., S.
Hald, Hefl. h.) — lille; ordet hører den
nordlige og østlige del af N. Jylland til,
undtagen i den ene forbindelse „lille
bitte", der findes også i Nordslesvig;
ellers er „lille" (s. d.) det alm. ord,
der i alle forhold bruges for bitte i den
sydlige og vestlige del af halvøen; æn
betd, bets piq (Vens.) en lille bitte pige ; æn
10 bep (Løgst.) et barn; „hon swøbt kleet om
den bitteres fæjje", Jyd. I. 49; „sin war
hon. uw å krat de betd åp å såjgrawen"
,
Grb. 2. 13; „di wa bdko^ndn dem e betd
Je^^’^ 193. 38, et barn; „di tow cerkdr leqd
så tU tdhob i så betd to byjdr", 17(5. 13,
i to så små byer; mi bep dræti (Thy);
å, bep kon får, a hår et skekdr mæ
andrlun en a kun kom dær djæn! sagde
taterkvinden til præsten om tugthuset;
60 betd, kond Sordn ! (Mors) , form for ind-
stændig bon; dæn bep ka liså snar tå
æn stijdn fræ æ jowr, som dæn stuwdr
ka tå æn stjan fræ æ hemdl (Mors);
æn bep grån el. æn bep sand grån (Rkb.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
