Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 blære—blæse
hos kvæget, når det ikke kan kaste
vandet.
blære, no. bier æn -9r (Vens.);
hlæjr æn (Sams, Harlev, N. Snede, Ran-
ders); hlæ^ el. yiæs æn -9r (Thy, Ran-
ders, N. Snede); hles æn -9r (Vejr., D,,
Malt); blæs æn -dr (Mors, Sall., Løgst.,
Vrads h., Rrader., Sundv., Angel); blejs
æn -er (Andst, Haders!., Agersk., Elbo h.)
— 1) blæren (vesica) på msker og dyr;io
i Thy skælnes mell. blæ^r = vable og
blæs = vesica; se blod-, svine-; jfr. isl.
bla9ra, tsk. blase, blære. 2) skældsord
til en kvinde; om et lille barn, „a ha
jø em be wæ ej a ås9 røt i toi å blerdn*^
,
Grb. 2. 16, jeg havde jo ikke bedre vid
end at jeg også rykkede i tåen på pus-
lingen; æn bep blæjr (Agger) lille, vigtig
person, se skid-.
blæreskind, no. blessMå (D.) huden 20
af den oppustede og torrede svineblære,
bindes om flasker og syltekrukker.
blæret, to. blæjrd (S. Sams); æn
bl— jæn, om pyntesyge kvinder.
blærevorn, to. blæjrurdn (S. Sams)
= blæret.
blærp, no. blærp æn -rp9r (Vejr.),
-rp flt. (D., Thy) — 1) en klat, noget
tyndt skarn (Mors). 2) en, der taber
alt, hvad han har i hånden (Løgst.) =8o
blærpæn (Thy); et forkælet barn, som |
let græder (vestj.); jfr. blåt.
blærpe, uo. blærp -dr -dt -dt (D.,
Sønderj.), -dr ft. (Vejr.); blørp -9r -dt -dt
(Hmr.) — lade falde, mest om hvad der
er vådt el. blødt, do stor å blærpdr
(Løgst.) taber, hvad du har i hånden
han blærpdr i hans skrxjwhog, slår klat
en ko bl^— (Agersk.), kaster tyndt skarn
go å blærp o æ gwol (Gjedved) spytte 40
store klatter; om horns gråd: såsnår
æn rør hin, så blærpdr hun (vestj.).
blærpende, no. se blærp 2.
blærpning, no. blærpnøri æn (vestj.)
en stor spytteklat el. anden lign. klat.
blærpskide, uo. blærpskid -skiddr
-sked -skit (D.) have tynd åbning.
blærpspytte, uo. blærpspøt -dr -dt
(D.) spytte meget i store klatter.
1. blærre, no. blær æn -dr (D.) ; blær so
[æn -dr~\ (Års h.) — en kile både til at
drive ind og en kile i marken; deraf
hos Mb. blerre uo. og bl — pind no.
2. blærre, uo. blærd -r (Agersk.) slå
en kile ind, æ (h)juldr blærdr æ fel, slår
kiler i hjulfælgene; å blærd let ve (smst.)
støtte ved små gaver.
3. blærre, no. (Sønderj.) Mb. en lille
flojte, skåret af hyld el. af en pilegren.
-blærrepind, no. Mb. (blerrepind) en
pind el. et lille stykke træ, som stoppes
i et hul.
blærre-ved-pind, no. blærd-ve’-pen
(Agersk.) en pind, der befæstes på en
rund skive, og som frit kan dreje sig
som en dobbelt stiv viser på et ur om
sin midte; kredsen er afdelt i felter med
tal som på en urskive; der gøres ind-
sats, de spillende slår til pinden (viseren),
er der indsats, hvor den standser, vindes
der; er der ingen, skal der sættes ind,
såmeget tallet lyder på.
Blæsbjærg, no. Blæsbjærd (Bor-
bjerg s.), Blæsbjærd hivælp ær nåk apr
dæj = du er doven; udtrykket skal have
hentydning til en herregårdsforvalter, som
kaldtes i folkemunde æ Blæsbjære hwælp;
han bowdr åpo Blæsbjærd (S. Hald) på
et sted, hvor det altid blæser.
blæse, uo.
blæs blæs blæst blædst (Valsb.);
blæs blæsdr blæst blæst (Vens., Heil.
h.; Mds.); blæsdr nt. (Løgst.);
blæs blæs blæst blæst (Sams);
bles bles Mest Mest (D.);
blæjs blæjs blæjst blæjst (Andst, Elbo
h., Hvejsel);
bles bles blest Mest (Søvind s.)
— 1) om luftens stromning; de bles
åp te stårm (D.); de bles så stærk,
te dær ska ni kældifdr te o hål æn
kaiskin (vestj.), el. at femten kjællinger
kan ikke holde den sekstende, Kr. VI.
272. 187; dær må et bles kgl vin o
dæm (vestj.), de må skånes for ethvert
ubehag; han ær et Mest te byj o dn
knep) boqdthahn (Ribe), o: han er ikke
tabt bag af en vogn ; de hå nåk Mest hart
ve jær! (vestj.) siger man, når en nylig
er bleven klippet; se bladder-, knaldre-,
knildre-, raller-. 2) puste med munden;
bles æ lys ud (D.); blæst mjælk (Sall.),
Mest mjælk (vestj.) skummet mælk, fordi
man kan blæse fløden af; læ wås bles
o dt (vestj.) siges, når man støder sig.
3) bl — på klarinet, flojte, han Mest i
æ klarinæ’t (D.). 4) a blæjs dæm æn
støk, foragtelig (Andst); a blæsd et støk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
