Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blæse—bløde 95
bw de kærdstinj (Silkeb.^ alm.); han fæk
nåw9d å blæjs o (Andst); om et uheld,
der rammer, som man under en (se
nr. 2); han hår reqtiq fåt »n blæst åp
(Mds, h.), om et kreatur, fedet, flæsket op.
blæse, no. se blære.
blæsebælg, no. hleshæb æn (Sø-
vind s.) om smedens bælg.
blæseorm, no. blæsworm æn (Mors)
et dyr, som hører overtroen til og som lo
kan blæse gennem syv kirkemure, men
ikke gennem et par pindhoser o: strik-
kede stromper, jfr. Sgr. III. 16, se omme,
æve ; i Hads h. kaldes den bl— ; for-
ældrene formane her deres born, når de
se en mistænkehg stor orm, da at spytte
og sige følgende besværgelse: føj, fo
skån, a fo olie skån mie! fy, for skarn,
jeg får aldrig skarn mere; se J. K.
218. 224.
blæsepibe, no. hlæspiv æn -v9r
(Støvr. h.); bléspiv æn -jnvd (Søvind s.)
— en flojte, som born får til markeds-
gave; „han gik ålti mæ en blæhspiw i
lommen", Jyd. I. 48.
blæset, to. blæsende; de æ så blhset
i dcen hejd ti (Søvind s.), o: det blæser
så meget i denne her tid.
blæsevejr, no. blæjsvæjr (Elbo h.);
blæswer é (Vens.) ; blésvép et (Søvind s.) so
= rgsm., blesin wæjU (Agger). |
blæst, no. blest æn (D.); blæst i \
(Vens.) ; blæst -dn (Sams) ; blæst æn (Elbo
h., Mds. h., Taulov, Hmr., Thy); blæjst
æn (Hvejsel s., Jordr. s.) = rgsm.; han
gor æn gråw blest å 9t (D.) o: gjorde
mange ophævelser over; slå H i æ blæst
(Vlb.) = slå det hen i vejret; jfr. by-,
knalder-, op-, raller-.
-blæst, tf. se omme-.
blæstet, to. blest^ (D.) om vejret,
når det blæser meget.
blæver, no. blævBr æn, de (D.,
Andst, Ginding h.); blæpsr æn, de (Mors,
Lild s.) — 1) tyndt mudder; lervælling;
skyd blæp^r (Mors) køre mosedynd ud
på en trillebør fra graven, hvor det
æltes, til læggepladsen, hvor det væltes
af, bredes ud med en jqnskowl og derpå
skæres i firkantede stykker. 2) han hår ha
æn blæim- p (Rgkb.) = en rus.
blæverfed, to. blæverfijpd (Hanh.)
smækfed.
blævre, uo. blævor -vr9t (Hmr.,
Vejr., Mors); blæbsr -br^r ’br9d (Lild s.)
— klatte med noget vådt, hl — mæ nøj
(Vejr.) ; de blævrer øypdr = løber over
(smst.); have tynd åbning, om msker og
dyr (Andst); jfr. bladre, blavre, blærpe,
blatte.
blævret, to. blæbsrd (Mors) dyndet,
fuld af mudder, om en vej f. eks.; han
æ slem blæprs (vestj.) meget beruset.
blævring, no. blæbrari (Mors) =
blæver ; æ wæj står i jæn bl — o : pøl
;
æ kat gor æn blævrdri o æ gwål (vestj.)
en klat.
1. blød, to. blød blød (D., Mors); blød
(Thy); blør (Sønderj., Vejr.); Uob blot
(Sundev.); bløi (Sporup).; bløi bløt flt.
bløi (Søvind s.); blød (Halling); blé bløt
blé9 (Vens.); bløj (Heil. h.); blø9 bløt
blød (S. Sams); blye blot blgd (Ang.) =
rgsm. ; let at forknytte, bl— a sæ (Vejr.)
;
jfr. plævver-.
2. blød, no. 6Zø(Vens.); JZoa (Sundv.)
;
blød (D., Mors, Andst); blør (Vejrum,
Sønderj.); bledd (Alsø) — lægge, sætte,
komme linned, klæder, toj i blød, ligeså
fisk, kød; dæn kuwsn æ guiV9 te å slo
i blød (D.) hun bruger meget, lignelsen
taget fra saltmandsfadet, slo moj i blød
(Lindk.) bruge meget, slå pæii i bl —
(Sønderj.) være ødsel; hun hår bdhbiv
å leq i blød i nud daw (Mors) om et
skident kvindfolk; leq sit huw9 i blø
(Vens.) anstrænge sine tanker for at finde
ud af noget, leq i blød (Sams); fo i bløi
(Søvind s.) få våde fødder.
1. bløde, uo.
blød -dr bløt bløt (D.);
blød -9r blot blot (Agger), sj. ft. bloj,
tf. bloj;
blø -dr bløt bløt (Mors);
bløi bløj9 bløit bløit (Søvind s.);
blød el. blb -dr bloj bloj (Vens,, Thy,
Hvejsel)
;
bloj -dr bloj bloj (vestsl.);
blb blød bløj bløj (S. Sams);
bloj -dr (Åbenrå);
blor -dr (Mds. h.)
— om blodet, der løber; i D. siges alm.
istedet: æ bip læpdr; menæs &Zé3 (S.Sams).
2. bløde, uo. bid -dr blédt blét (Vens.)
;
blø -dr blot blot (Thy); blød -dr bløt bløt
(D., Mors); blør -dr bløt bløt (Vejr.;
Sønderj.); bloj -d -d -d (Sundv.) — bløde,
d. e. gore våd; jfr. blønne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
