Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 bløde—blågræs
3. bløde, no. blød æn (D., Thy, Mors,
Hanh.) ; blé9 (Vens.) ; Mør (Vejr., Sønderj.)
;
bloj (Sundv.) — 1) dynd, blødt sted på
marken; gå, løbe, komme i bløde, om
kreaturer, alm. ; de æ bæpr å go æn
mil å si wæj æn å sej æn månød i blød
(Mors), ordspr. ;
„de æ ber å cør om-
hrevi i jén stoj ej se i blø i tow’^ , Grb.
239. 195, det er bedre at køre omkring
i en time end at sidde i bløde i to;
go i blød ipr (Mors) komme galt fra
noget; Icø-r i blød (D., vestj.) en tavleleg:
man tegner en ko på tavlen, rundt om
den i en firkant otte nuller, så at der
er 3 i hver af firkantens sider ; A. siger
:
„træk fra det nul til det!" B. trækker
en streg, og således fortsættes, men
stregerne må ikke røre el. skære hver-
andre, der skal være plads til at koen
kan trækkes ud. Hvert nul skal røres
2 gange. Derefter skal koen trækkes
ud. A. holder B. for ojnene; denne
sætter sit griffel på koen og forsøger at
trække i blinde en streg på tavlen ud
af kredsen uden at røre el. overskære
nogen af de andre streger; lykkes det,
vinder han, ellers „trækker han koen i
bløde " ; legen kaldes også : trække ko i
dynd, kjøre til mølle (vestj.), trække
nuller i hus (Valsb.) ;
jfr. søk. 2) vi fæk
æn guw9 blød idaw (Malt, Andst) ; æn bløi
(Søvind s.) = regn; se aften-.
blødelig, bio, [blødds] = rgsm.
;
faller håd han row^ undtavv^wen nær han
sow så søhdele så bløhdele", Blich. Bindst.
blødhjærtet, to. bløhjat^ (Vens.)
som let græder, frygtsom.
bløding, no. blød^^i æn (Hmr.);
bløddfi æn (Han h.) ; blod^fi, blor^ti (vestj.)
;
blødnsq æn (D.) ; bU9ii i (Vens.) — regn,
som bløder igennem, at få en bl — =
blive gennemblødt.
blødmundet, to. blødmon^ (D.) om
hesten = rgsm.
blødmælket, to. blødmjælks (D.)
= blymælket.
blødskindet, to, blødskins (Lindk.)
den, som er blød af sig enten til at
give eller modtage tugtelse.
-blødt, tf. se op-.
blønne, uo. bløn -9r -H -H (Hmr.,
Løgst.), bløn (Vrads h.) ; blån (Elbo h.) —
smelte sne, bly, både virk. og uvirk.
;
æ sne blånør (Elbo) er ved at smelte,
jfr. brede; æ sne blynøt^s å æ
(Mors); = blødne?
1. blå, to. bio bio flt. bio (D., vestj.,
Thy, Agger, Kolding); bio blot flt. bio
(Vens.) ; blod bloH flt. blg9 (Sams) ; blg blåt
(Søvind, se slå); blo9 (Løgst.); blåø blåt
(Sundv.) — 1) blå; å sæt blot i tøw
(Vens.) se blåelse ; himmel-, kul-, lyse-, lød-,
mellem-, mørke-, sorte-, jfr. pukkelblåt.
10 2) ordet synes i en enkelt forlDindelse at
betyde sort, jfr. kulblå.
2. blå, uo. blg -dr (Andst) gore blå,
farve blå; æ tøw blgr (Agger), smitter
blåt af; æ gryd blgr (D.) farver maden blå.
blå, no. og smst. se blad.
blåagtig, to. blåawtø (Brader.) ; blo-
awtd (D.); blgajtd (Søvind) = rgsm.
blå-Bodil, no, blg btiwdl (Tåning);
blå buw9l el. buwdn (S. Sams) — den
20 blå kornblomst, centaurea cyanus L.
blå buner, no. flt. J. T. 356 , en
plante, gronstribet gøgeurt, orchis Morio L.
blåbunke, no. J, T, 77, en græsart,
alm. blåtop, enodium coeruleum, Gaud.
blåbær, no. blåbær e = flt. (Vens.,
alm. Slesv.) frugten af vaccinium uligino-
sum L. ;
planten selv hedder blåbærris;
de wår et mipr en æn blåbær i æn ko-
mul (vestj.) om noget overmåde ubetyde-
30 ligt, se også under bjorn; frugten af
rubus cæsius (Årh., Als, Sams), J. T,
204, 335; af vaccinium myrtillus, J, T,
255, alm.
blå duer, blg dudr (Thy, Himmerl.)
en plante, venusvogn, aconitum Napellus
L. kaldes også „træsko" (Årh.), træsko-
blomst, jærnowt (Mols), huwdssåk9r (s. f.
Årh.), åhfår å åhmor i æ kalæ’s (v.
Haderslev).
blåelse, no. blodls de (D.) sættes til
vandet, hvori linned skylles for at undgå
et gulligt skær, kaldes også bio kuhr (D.).
blåfader (?), no. J. T. 321. {blåfår’\
en plante, gøgeurt, orchis L, (Årh.).
blå fingerbøller, no. flt, J, T, 49
= blå klokker (Thy) o: camp, rotund,
blåflue, no. blåflåw æn -dr (Ager-
skov) spyflue, musca vomitoria, carnaria.
blåfrossen, to. blofrøsdn (D.) blå
60 af kulde, om mennesker.
blåfyr, no. blåfur de (Vens.) det
dårlige, løse fyrretræ.
blågræs, J. T. 8, en græsart, alm.
kvik, agropyrum repens, Beauv. (Vens.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
