Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bondearbejde—bondeskik 105
hest. -ni flt. hijn9r (S. Sams) — 1) gård-
mand, i mods. til Imsmaiid og indsidder,
alm. 2) almuesmand i mods. til embeds-
mand, herremand, borger i byen; flt. æ
hyni>r (vestj., sønderj.); i Braderup to
flertalsformer : tg hyn^r, men: æ bijndrer
som stand; „kan bønderne ikke gjærne
æde hø!" så æ hærssfåw9t hans kun
(vestj.); mam hæst o manø hun gor æn
hær9nian te æn huH, mans stud o rnarp
kør gor an hundø tel månsø’r (Malt);
æn hun o æ hijsn æ bæj9r en æn hæra-
man o æ knæ (vestj.); åja^ de æ stræri
o vær hun, mæn de ær ino var o veer
hær^nian, nær »n hår ei^sn pæri (vestj.);
æ hun ska pes, om de ær ahr så trawlt
(vestslesv.); udtryk fra hoveritiden: at
sælge, købe, klippe, plukke, flå, skave,
suge, gnave, malke bønder; hufiøn ær
it (ikke) gos, få de han æ gro (Skander-
borg); bonden er som en møllesæk, jo
mere man banker den, jo mere giver
den af sig, Kok ordspr. 84. 954; do ka
sawt vær glå, do hHal erien skat! så æ
hufi te æ lerk (vestj.); ,jde ær ene pasi
(passende) å set i huj øwdr i hermaj"
,
Grb. 239. 207, alm. om at spise et stykke
rugbrød ovenpå et stykke hvedebrød;
pas g te æ hun et dryu^r æ hær^man
ud (vestj.) kan siges til drengen, han
skal gore sine træsko rene, at snavset
ikke skal drive foden ud; æ hynør ka
sawt, nær di sgr jæn skip, for di tåw
igæn (vestj.) ; tio ær dt nak ve æ tij, æ
hyn9r skal å æ hyj (vestj.) siges spø-
gende i selskab f. eks., d. e. vi skal hjem,
i seng. 3) æ hun, manden i huset: ær
æ hun hjæm idaw? (Andst, Angel) hus-
bonden. 4) knægten i kortspil, klør huå
(D., Vens., Valsb.); jfr. hov-, hus-, marsk-.
bondearbejde, no. hunarh^d (D.)
= rgsm. ; „ de bujnarbed er endda strænng
!
så Hwebjærre kapelåhn, haj skuld bær
twellinger ind", Kr.VI. 330. 126; her er
uden tvivl et ordspil mell. tvillinger,
kærve med to neg, og tvillingeborn. .
bondedatter, no. bundæpr æn
hyn9rdæt9r9r (D., vestj.) gårdmandsdatter.
bondedreng, no. hundræri æn hyndr-
dræfp (D., vestj.) — 1) dreng af almuen,
forsk, fra en stads dreng (s. d.); den
lille bundedreng haver lokkede mig, mig
selv til så lidel en fromme, Kr. II. 200.
8. 9., jfr. 198. 13. 14., d. e. bondekarl.
2) æn hundræri (Sundv.); bynsrdræt^ flt.
(Agersk.) en slags små, torre kager; en
fastelavnsbolle; mjælk å hynødrær^d (Sun-
deved) hv#deboller og mælk, jfr. hedevig,
pomle.
bondefoged, no. few/åMjar æn (Fjolde)
oldermanden i landsbyen, se timpel.
bondefolk, no. hojfålk el. bøjar-
fålk (Vens.) = bønder.’
bondefødt, to. hunfoj (D., vestj.);
bojféj (Vens.) = rgsm.
bondegård, no. bunggr æn -or
(Andst); flt. høn9go9 (Søvind); bojgor i
hest. gori (Vens.) ; hungor i (S. Sams) ==
rgsm.
bondehandel, no. hunhanøl (D.,
vestj.) dær æ mol h — o dæn stæj, o:
det er en købmand, hos hvem bønderne
handler meget.
bondehest, no. hunhæst æn hynør-
hæst (D., vestj.) hest, som bonden bru-
ger den.
bondekarl, no. hunkål æn btjndr-
kål (D., vestj.); hojkål i (Vens.); hunkdl
høn^kol (Søvind) = rgsm., forsk, fra en
stadskarl.
bondeklæder, no. hunklæpr flt. (D.,
vestj.) klæder, som bonden bruger dem.
bondeknold, no. hujkndl i (Vens.)
= rgsm. ; „å de war e wes me åpå i
hujkndl å ha hårkan h^jdr" , Grb. 72. 14,
det var et vist mærke på en b — at have
barkede hænder.
bondekone, no. hunkun æn bynør-
kunør (D.) ; bunkuan æn hynørkwenør (S.
Sams) = rgsm., også: gårdmandskone.
bondekost, no. hunkåst (D.) =
rgsm.
bondelæs, no. bunlas æn (D.) ==
rgsm.
bondemand, no. bojmaj i hest.
-mqj flt. -mæjprn (Vens.); bunman æn
(D.); hunman i (S. Sams) — det alm.
udtryk = bonde.
bondemål, no. bunmgl et (Skan-
derborg) bondens mål, sprog ;
„i hunmol a
skryuø å sønge så tit" , Tkjær II. 76.
bondepige, no. hunpiq æn hyndr-
piqer (D., vestj.); flt. bøppiqp (Søvind);
bojpiq æn (Vens.) = rgsm., svarer til
bondekarl : en pige af almuen, forskellig
fra en købstadspige.
bondeskik, po. hunskek æn (D.,
vestj.) = rgsm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
