Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 brandbæger—brandsloge
blev det tændte lys stukket i rumpen på,
så det slukkedes; han kaldtes da h —
.
brandbæger, no. J. T. 340., en
plante, senecio vulg. L. (Saksild).
1. brande, uo.
hrqn -»r hrqn hrqn (Sem s., Sønderj.)
;
hrån -dr hrån hrån (D. ; Gjern h.)
;
hrån -dr -t -t (Vejr., Thy, Mors, Agger)
;
hrå.j -dr hrånc hrånc (Vens.);
hron -dr -dt (Søvind s.) — -
1) pudse lyset; hrån sawt æ lys! (D.);
do hråndt wal nær æ howdr (vestj.) om
den, som pudser lyset ud; „abgemadd !"
soi han, Måwdns, han brandt æ lys ur
(Nordslesv.) ; do glæmdr o hrån æ lys,
do for dn sown^ kun (vestj.); fig. narre
en i handel, do ka trotp, a hrån ham
(vestj.). 2) tørre de formede ubrændte
lergryder ved varme, se brandhus.
2. brande, no. hrån æn (Holmsi. kl.)
den inderste af de to revler langs vester-
havskysten, se brandknude.
brandsaks, no. hrqnsaws æn -ws
(Sønderj.); hrqnsaws æn -qws (D.;Vejr.,
Thy, Mors); hr^Jsaws æn -ws (Vens.) —
lysesaks.
brandflage, no. hrånflåq æn -dr
(D.) gnister, brande; æ h—dr, di fywdr.
brandfoged, no. hrånfåwdd æn -dr
(D.) ; hrqjfo i best. -fodn flt. -dr (Vens.) — :
en bestihingsmand, som på landet har
opsyn med slukningsredskaber og fører
befaling ved ilds våde.
brandfri, to. hrånfrij (D.); hrå,jfrij_
(Vens.) = rgsm.
brandenborger , no. hrandnhdrdr
(Thy); hrqmhård æn -r (Vens.) — 1)
plante, gul okseoje, chrysanthemum sege-
tum L., kaldes også mårdnfrowdr (Thy),
un owt (Ribe), holmboleger, stadilboleger
(Rkb.); kan af heksene benyttes til at
gore ondt med, J. K. 169. 46; skal være
indkomne med polakkerne i svenske-
krigen. 2) hrånønhård sån (Lemvig) løst
ufrugtbart sand, hvori alt forbrændes;
også nok om personer : æn hråndnhård
(vest.) en hård karl, brand (s. d.).
brandgilde, no. hrqngilæn (Sønderi.)
forening til gensidig erstatning af brand-
skader. !
brandgul lilie, no. J. T. 315, en
plante, løgbærende ]., lilium bulbiferum L.
brandhage, no. brånhåq æn -haqdr
(D.); hr^jhqq æn (Vens.) = rgsm.
brandhede, no. brånhijdd æn (D.)
= brankhede.
brandhjælp, no. hrånhjælp (D.) ==
rgsm.
brandhus, no. hrånhus æn -us
(Lindkn.) et hus bestående af et hul i
jorden, dækket med lægter og gronsvær,
hvori ubrændte lergryder hrånds ved at
fyre under dem; hullet er IV’g al. dybt,
IV2 al. bredt, 3 al. langt, på hvis bund
i almindelighed er lagt nogle håndstore
sten, for at hullet ikke skal blive for
dybt ved brugen og udrensning af asken
;
over det er rejst et tag af lyngtørv,
4 al. hojt, der støtter til jorden i 5 al.
længde og 4 al. vidde. Spærene består
af grene så tæt stillede, at lyngtørven
kan stables op derpå uden at støttes af
lægter .... På overkanten af hullet an-
• bringes stænger: [hrånståtil på tværs i
en sådan indbyrdes afstand, at potterne
kan stå derpå; Sehest. Jydepott. s. 10.
brandkasse, no. hrånkas æn -dr
(D.) = rgsm.; „i di daw cej wi så å
sæj å ene te hrqjkasdr, hæh hrqjldw, å
défå, wel me sæj, wa di flæst huws åsd
hrqjfrif, Grb. 12. 10.
brandkile, no. hræjcil æn (Vens.)
kiledannet plet eller jordstrimmel, hvor
’
et underlag af mørk rødbrun, grovkornet
sand under markens overflade gor marken
gold og forårsager, at kornet, som vokser
oven på brandkilerne, sætter ingen kærne
og visner hen. Mb.
brandknude, no. hrånknud æn
(Holmsi. kl.) hojt sted i revlen, hvor
søen stærkt bryder sig, mods. jænfål
haiv, jfr. voldknude.
brandmur, no. hranmur æn (D.)
’ = rgsm.
brandmørk, to. hranmørk (Rkb.)
bælgmørk , se brand 3 ; det kunde ikke
nytte, at han gik på jagt iaften, for det
var så næsten, hvad en kalder brand-
mørkt, Kr. VIII. 132.
brandpenge, no. hrånpæii flt. (D.,
vest.); brqjpæti (Vens.) — den årlige
afgift til brandassurance.
brandplet, no. hrånplæt æn-tdr{Ma]t)
i ansigtet el. på kroppen =^lungeslag.
brandskade, no. hrqjskå i -dr
(Vens.); hranskå æn -dr (D.) = rgsm.
brandsloge, no. [bransloq æn^ (Gj.
h.) brandhage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
