Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V)rag—brandast 111
æn (Lild s.); braq d (Vens., Horn. h.,
Sams) — revne i le el. andre steder;
slo hråq (Randers) at revne; jfr. skår.
brag, bragsværk, se vrag.
1. brage, no. hråq æn (vestj.) redskab
til at bryde liørstenglen med; fig. dær æ
såd^n æn hråq o ham (vestj.) pral, høj-
røstet tale; jfr. skagefod.
2. brage, uo. hråq -9r -3t (Rkb., D.)
;
hrqq -9r -t hraqt (Vens.) — 1) = rgsm.
2) hråq (vestj.) er arbejde med bør-
stenglen for at frigore taverne ;
jfr. brodde,
brokke 3., brøde, skage.
3. brage, uo. hraq -3r -9d -9d (Lild s.)
revne.
brageret, to. hrqq^re (Lild s.) fuld
af revner.
brages, uo. hrqqds (Ribe) en leg
med nødder, der brugtes meget blandt
drenge i Ribe for 30 år siden; man!
havde en æsketræs pind, 8 — 10 tommer
lang, \/2
—
^U tomme i tværmål; midt i
den var gjort et skår, hvori to nødder
bekvemt kunde ligge; hver af parterne
lagde sin nød ind og bojede pinden
sammen til en af nødderne brast; den,
hvis nød holdt, havde vundet modpartens
;
pinden kaldtes, såvidt mindes, en brager.
brags, to. hraqs (Holmsl.) skør, let
brækkelig, jfr. brøgl, skjør, støg. ;
-bragt^ se sammen-.
brajlet, to. hrajld (Sall.) ræddelig,
fælt; de so h — ur.
brajse, uo. se brase.
brajsted, no. se brandsted.
brak, no., to. hrak (D.); marken
ligger / hrak (Thy, Mors), te hr — (Vejr.),
sommerplojet uden sæd; tisUrdn ska få-
dryw9s i hraksn (Søvind s.); væn do
æst i hrak, så kom konf (Vlb.) o: i nød,
mangler noget.
brakjord, no. hrakjowr (Mors) =
brakmark.
brakke, uo. brak -dr -H -dt (D.;
Sønderj.) ; hrojak hrak^r hrakdt (Agersk.
;
Vens.) sommerplqje marken til vinter-
sæd, se soramerploje.
brakland, no. hraklah de (Agersk.)
= brakmark.
brakmark, no. hrakmark æn (D.,
vestj.) = rgsm.
braknæse, no. i et byrim: „Pjed-
sted braknejser", Skgr. II. 71. 377.
brakrug, no. hrakrow de (D.);
brakrdtv (Agersk.) — den rugafgrøde,
som følger på jordens brakning, se
møntrug.
bralre op, uo. hrahr åp -Irar -H
(D.) — 1) snakke hojt og meget, se
bravle, brarle. 2) de bralrer (vestj.),
glimrer, ser spraglet ud, jfr. braske; se
prahlen Weig. Worterb.
bramme, uo. bram -sr -H -H (Ager-
skov) — 1) gro stærkt, om korn: æ kwon
bramar. 2) de bramdr gråw å (af) æ nor-
væst idaiv (Holmsl, kl.) kun om en frisk
kuhng af nordvest, der falder mod aften,
og så bliver vinden østlig; jfr. kagle.
brammer, no. bramdr æn (Holmsl.
kl.) en stærk blæst af nordvest, men
forøvrig godt vejr; se iler.
brams, se bræmse.
brand, no. brqn æn brqn (Agersk.,
Sønderj.); hrån æn &rå« (D., Vejr., Agger,
Mors, Års h.) ; hak. (Sams) ; hrån æn brån
(Hindst.) ; bråj (4 stødt.) hest. bråj flt. br^j
-J9n (Vens.); brqn æn -n (Søvind s.) — 1)
en brand, husbrand, ildebrand; æn swår,
stuw9r hrån (D.) ; dær ær 9n brån åp i
æ østen (Rkb.), o: ses brand i østen;
han teq9r te brån (D.) tigger om hjælp
til brandskade; jfr. for-, hede-, hus-, ilde-,
klinke-, mose-. 2) et brændende stykke
træ, en brand i ilden; de wå som an
stak æn brån te hans nijos (D.); gamøl
brån di tæn^r læt (vestj.); i brqj lyjs
(Vens.) en lille stump lys. 3) tanen på
et lys; også en kulsamling på tanen,
der bringer lyset til at løbe; æn brån i
æ lys (D.), jfr. lys-; „da di kam te Mand,
war e så mørk som i brqj’’ , Grb. 43. 9,
så mørkt som tanen på et lys ;
jfr. brand-
mørk. 4) æn brån te nåwH (D.) om
msker, dyr, ting: udmærket dygtig til,
æn br — te o skær, om en le; æn hr—
te o spel kart, te o arhdd (D.); æn hel-
vedes brqn ætd kwinfålk (Søvind), om
kvindekær karl; jfr. snav-. 5) flt. bråri
(vestj.); dær ær hrån i æ råiv (D.)
brand i rugen, o: angreb af svamp.
6) han hår æn brån (D.) et rødt
mærke på legemet, lungeslag; jfr. brandt;
se også rassel-.
brandast, no. brånæjst (Hmr.) den
sidste aften, man sad aftensæde henad
foråret i bindestuerne (s. d.), når binderne
skulde skilles ad ved sengetid, gjaldt det
at skynde sig ud af doren; thi den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
