Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 brasle—bred
brasle, uo. se vrasle.
brast no. brast æn (veslj.) forliæd,
skade; a skal et gyr dæ b— / sto last
å brast mæ jæn (D.) = rgsm.; no æ
dæn brast øwdstaw^n (Sall.), nu er den
svære strid (dødskamp) overstået.
brat, to. brat (D., Vens.) = rgsm.,
vist kun i enkelte forbindelser: æn brat
dø (D.); han siger da noget brat til
skrædderen, Kr. V. 234, d. e. ublidt,
hæftigt; gå brat ned (Mors) stejlt;
jfr. brå.
bratte, no. brat æn (Thy) det stykke
jord, som ligger mellem to lavninger på
en mands mark; jfr. vratte.
brattemål, no. bratmpl et (Randers)
= bratte.
brav, to. braw flt. brqw (D., Agger
;
Vens.) sj. brå; brå flt. brå (S. Sams;
Fjends h., Heil. h.) = rgsm.; æn brå
kål flt. brå (Rgk.); han æ brå (Sams);
bratp kål hjælpo sæ sjæl å æ han møf
braw, hjæl2)9 han jæn te, Skgr. II. 124. 60()
(Skive) ;
„Karen æ brå nåk", And. Bars.
;
æn brå man gyr æn dørtiq kuw9n (Mors.)
;
de æ brå wep i da (Sams), godt vejr;
også bio. braw fijpd, stuwar (D.); a hå
brå dw9 (Sams), jeg har rigelig af det;
de ræn^r brå i daw, wi fék brå møj
ræn (Lild s.).
bravat, no. bråwo’t el. bråwå’l æn
(Vens.) larm, skrålen; de jek haj å jor
æn grorm br— å, det gik han og talede
i hoje toner om; fr. bravade? jfr. bravat.
Kalk., fornærmelse.
bravere, uo. bråwe’sr -we’rdr -we’rs
= brovte ;
jfr. bravere. Kalk. ; mnt. bra-
veren, Sch. Liibb.
bravkarl, no. bråkål i (Vens.)
bruges både hædrende og spottende om
en mand.
bravl, no. bravdl de (Andst h.);
brapl (D.) — hojrøstet tale, der intet
indhold er i; også æn brafdl (D.) en
person, der snakker hojt og meget: dæn
brapl komør mæ nå gåt bopl, sludder
(D.); jfr. parabel.
bravle, uo. brapl -fl^r -pi -pi
(D.); braM -bhr -Mt -Mt (Lild s.) —
1) føre megen og hojrøstet tale; b— ud
el. åp; go o brapl H ud i æ byj (D.);
se bavle, bralre. 2) brawl -dr -t (Agger)
mylre, vrimle; æ æhrpr brawldr ofør æ
hon, jfr. vrovle.
bravlehals, no. braplhals æn (D.)
en person, som snakker hojt og meget.
bravlemund , no. braplmon æn
(D.) = bravlehals.
bravsel(?), no. braws9l(?) æn (vestj.)
bedrift: han skal et gor stowdr br—, o:
udrette sønderligt.
bravselvorn, to. \brawsdlwon\ (Gjern
h.) forpjusket, utilpas, som en, der nylig
10 er vågnet; jfr. ravselvorn.
1. bred, to. bre bre flt. 6rf(D., Ager-
skov); bre bre el. brét flt. bre9 (Vens.);
brij9 bret flt. brij^ (S. Sams); bréj bréjt
flt. brej (Hindst. h., Øland, Heil.); bre
bret flt. bre (Mols); bre bre^r bre^st (D.);
brip brijdr9 brij9rast (S. Sams) = rgsm.
;
hvad der er udstrakt i bredden, vit o
bret (D.) ; de bre æ t9båq, alm. talemåde,
d. e. det besværligste forestår, der fojes
20 så alm. til : soi æ man, han haj æ skåwl-
skawt i sæ (Agersk.), el. da jawst han æ
skåwlskawt i æ row o æ ku (D.) el. da
håd han æ skåwl i æ row atar æ blaj
(vestj.); så bre som æn dar (D.); „hon
sa pak9 ej i højsr å kap^r så bre som
én blåt" , Grb. I. 5., hun sad pakket ind
i hynder og kapper så bred som en
klat; „gik han it hans vej, sku han slå
bojet nie i mawen åpo ham å bagætte
30trejj ham lisse bre som en skroptus",
Jyd. I. 2 (østj.); é bre støc, de æ brU
(Vens.); i bre maj (Vens.) en vigtig per-"
son, storagtig; være bred på det (Vens.)
storsnudet ;
gjcire sine fingre brede (Vens.)
gribe vidt om sig; gjore bredt (Vens.)
gore barsel; æti bre kål, ståddr (Agger)
en vigtig person; to brede kan ikke godt
enes i en seng (Vens.) om storsnudede
personer; han æ nåh bre imæl æ iwn.
40 (Andst) sovnig; i D. siges om en, der
spærrer ojnene hojt op el. om et døende
el. meget sygt menneske, der uden be-
vidsthed stirrer omkring sig: han sijpr
så brét! jfr. „mæ jæt so han bret på
mæ å spuh", Yuelb. 7, o: stift, vist, jfr,
fingers-, hånds-, strås-.
2. bred, no. bræj æn (Vens.); h’æj
æn -J9r (Andst, D., Hmr., Agger); bre æn
(Angel) — rand af en kop, et kar;
æ bræj o æn kåp; o fyl æn te bræj
(Andst); hun hær æ spån å æ bre el,
breful (Ang.); hat mæ åpslaw^n bræjpr
(D.) skygge; æ haw lijdqdr o æ bræj^r
(D.) spiller på bredden, når floden kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
